Hvordan var H.C. Andersen som ung? Hvordan ville man tage imod en type som ham i skolen i dag?
Forestillingen bygger på Jesper Wung-Sungs roman Ungdomsforsøg og er en energisk forestilling med nyskrevet musik, dans og akrobatik, der går tæt på H.C. Andersens skoletid.
H.C. Andersen blev som ung fortalt, at han skulle studere, inden han kunne skrive. Han skulle læse latin og han blev på kongens mønt sendt til PLAGELSE. Her møder han den tyranniske lærer, Meisling, der nedgør ham og forbyder ham at skrive digte. I forestillingen følger vi den unge H.C. Andersen gennem syv scener – syv plager - og undervejs bliver det hele bedømt af en gameshowhost, der giver karakterer for blandt andet uddannelsesparathed og fremtidsudsigter. Gameshowhosten registrerer også fravær og minder om en lærer, man kender fra i dag - men udvikler sig undervejs til en ustyrlig og overdreven kontrolbesat version. Spørgsmålet er, om systemet kan håndtere noget så levende som H.C. Andersen?
Bemærk: Aktiviteten er forbeholdt skoleklasser med billetreservation. Billetter kan reserveres fra den 28. maj kl. 12. Bestil kun de billetter, du ved, du skal bruge og husk at melde afbud igen, hvis du bliver forhindret.
Målgruppe: 8. klasse til 1.G
Forberedelse: Aktiviteten forudsætter ingen forberedelse, men I kan eventuelt læse og diskutere uddrag af Jesper Wung-Sungs roman Ungdomsforsøg, som forestillingen bygger på.
Arrangør: Showmen og H.C. Andersen Festivals
Støttet af: H.C. Andersen Fonden
Hovedsponsor for H.C. Andersen Festivals’ tilbud for skoler og institutioner er Novo Nordisk Odense.
Alle tider er vejledende
Bemærk venligst, at festivalsekretariatet kan vælge at dele den kontaktinformation, du angiver i billetsystemet, med arrangør, så de kan kontakte dig inden workshoppen med eventuelle vigtige informationer, hvis der er behov for det.