Odense Blomsterfestival
Hvert år samles byen om et tema med rødder i H.C. Andersens univers, fortolket gennem blomster, kunst og fantasi.
Naturen rummer en særlig evne til at vække fantasien. I dens former, farver og forandringer ligger der spor af fortællinger, som inviterer os til at se verden med nye øjne. Her kan det velkendte træde frem som noget forunderligt, og det, vi ellers tager for givet, åbner sig mod det eventyrlige. Fantasien får plads til at udfolde sig i mødet med det levende og organiske – som en stille påmindelse om, at virkeligheden rummer mere, end vi umiddelbart ser.
Samtidig tilbyder naturen et frirum fra en hverdag præget af tempo og mange indtryk. Blomsterfestivalen sætter fokus på dette grønne åndehul, hvor gæster inviteres til at sænke tempoet, lade sanserne åbne sig og finde ro i omgivelsernes rytme. Her opstår et nærvær, hvor der er plads til både stilhed og fordybelse.
I samspillet mellem fantasi og ro opstår en særlig oplevelse: et spændingsfelt, hvor det sanselige og det forestillede glider ind i hinanden. Naturen bliver her ikke blot en ramme, men en aktiv medspiller i en fortælling, hvor virkelighed og fantasi mødes. Det er denne oplevelse, der danner udgangspunkt for årets tema og inviterer festivalens gæster ind i et univers, hvor både eftertanke og fantasi får lov at blomstre.
Med afsæt i denne oplevelse danner H.C. Andersens Hyldemoer en poetisk ramme for festivalen og særligt til temaudstillingen på Flakhaven.
Foto: Stamp Reklamefoto.
Årets temaudstilling tager udgangspunkt i H.C. Andersens eventyr ’Hyldemoer’.
”Hyldemoer” - en fortælling om natur og fantasi
(Af professor emeritus cand. phil. Johs. Nørregaard Frandsen, tidligere leder af H.C. Andersen Centret ved Syddansk Universitet Odense.)
Hylden med de duftende, hvide blomsterklaser og sorte bær blev i ældre tids folketro regnet for at have magisk betydning og kraft. Der bor således en dryade, en træ-ånd, i hylden, som beskytter mennesker og fremmer kærligheden. Denne træ-ånd, dryaden, blev i folkelige kredse kaldt for ”hyldemor” og anset for at være en kvindelig beskytter-ånd. Det er denne folkelige fortælling om hylden og hyldeblomsterne som hjemsted for en åndelig kraft og dermed for fantasi, der har inspireret H.C. Andersen til fortællingen om ”Hyldemoer” (1845).
Fortællingen skildrer et lille barn, en dreng, der bliver syg, og hvis mor serverer varm the af hyldeblomst for ham. En venlig nabo, der nok kunne minde om H.C. Andersen selv, fortæller historier for barnet, som falder i søvn og i søvnen dukker Hyldemoer op. Det bliver starten på en magisk rejse, en drømmetur, hvor Hyldemoer tager drengen med gennem fortid og nutid, gennem erindring og minder, gennem landskaber og steder, hvor de oplever livets, naturens og årstidernes fantastiske og eventyrlige cyklus.
Hyldetræet med dets generøse blomsterflor fungerer som symbol på livskraft, naturens mangfoldighed og erindringens betydning. Et sted i fortællingen siger Hyldemoer: ”Ud af det Virkelige voxer just det forunderligste Eventyr, ellers kunde jo min deilige Hyldebusk ikke være sprunget ud af Theepotten!” Her blomstrer fantasien og dens kraft, for eventyret bevæger sig netop frit og utvungent mellem drengens virkelighed og Hyldemoers magiske eller eventyrlige verden.
H.C. Andersen eventyr og historier blander netop det magiske med det realistiske, blander fantasi og virkelighed, og det er, om noget, særkendet for Andersens geniale kunst. Den lille dreng får gennem sin barnlige nysgerrighed og sin umiddelbarhed adgang til magiens og fantasiens verden af uendelige muligheder.
”Hyldemoer” er en fortælling om nysgerrighedens, naturens, grokraftens og blomsterpragtens magi. Eventyret er en hyldest til fantasien, for uden den vil den såkaldte virkelighed aldrig åbne sig og kunne forvandles. Så eventyret handler også om håb.
”Hyldemoer” er en hyldest til de gæster, som besøger blomsterfestivalen eller – for den sags skyld – vor by og vort land, fordi de søger det magiske i naturen og livet.
