Teater og dans

Summer Dance: Le Scénario

  1. HCA Festivals
  2. Program /
  3. Summer Dance: Le Scénario

Information

Dato: Lørdag. 22. august, 19.00 - 20.00
Adresse:
Amfiscenen Brandts Passage 35, 5000 Odense C Find vej
Pris:
Gratis

Dansk Danseteater - Danmarks nationale kompagni for samtidsdans - bringer Summer Dance til Odense med årets forestilling Le Scénario af Philip Berlin.

Le Scénario er en danseforestilling, der dyrker klimakset som tilstand: de høje spring, det dirrende overskud, glimtet i øjet. Den svenske koreograf Philip Berlin hylder den rå post-punk drysset med pailletter, mens han trækker tråde tilbage til den frie moderne dans fra 1960’erne og 70’erne med referencer til blandt andre koreograferne Merce Cunningham og Michael Clark – iklædt kostumer, der flirter med både renæssancens mandemode og nutidens queer æstetik.

Forestillingen opleves som ét langt crescendo. Lys, lyd og bevægelse bygger sig op og vælter ind over publikum.  Fokus er på det øjeblik, hvor kroppen slipper gulvet i et spring mod himlen. Danserne springer som hjorte i fuldt firspring – elegante, vilde, uforudsigelige.

Kostumerne, skabt af Daniel Åkerström Steen og Philip Berlin, blander historiske silhuetter med latex og moderne materialer. De understreger forestillingens leg med identitet, styrke og overdådighed.

Forestillingen har siden premieren på Dansens Hus i Stockholm i 2023 været opført på scener i hele Skandinavien, herunder Operaen i Oslo.

Anbefalet alder: For alle

Det kunstneriske hold bag Le Scénario:
Koreografi: Philip Berlin
Dansere: 11 dansere fra Dansk Danseteater
Kostumer og scenografi: Daniel Åkerström-Steen
Komposition: Yoann Durant
Musik: Molchat Doma, Dirty Beaches & Suicide

Foto: Petra Kleis

Arrangør: Dansk Danseteater og H.C. Andersen Festivals
Støttet af: A.P. Møller og Hustru Chastine McKinney Møllers Fond til almene Formaal, Augustinus Fonden, Beckett-Fonden, Nordjyllandsfonden, William Demant Fonden, Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Alle tider er vejledende

Kan også opleves

Relaterede arrangementer

Teater og dans

Bardak

Oplev stilheden og omfavn kaosset i denne tragikomiske forestilling med fysisk teater og poetisk klovn for alle aldre.

15/8, 10.00-11.10

Kulturmaskinen - Frølageret

Gratis

Teater og dans

Bridges II

Oplev en levende og sanselig danseforestilling af KOMA Ballet, der fejrer bevægelse, fællesskab og nysgerrighed.

13/8, 19.00-19.40

Amfiscenen

Gratis

Teater og dans

Verdens stærkeste mand

Teaterforestilling for børn om at passe på det mindste og det skrøbeligste, især når man er stor og stærk.

22/8, 10.00-10.35

Kulturmaskinen - Frølageret

Gratis