Hvis du er opmærksom, kan du være heldig at spotte skyggefolket. De foretrækker ikke at blive set, derfor gør de sig små og gemmer sig i byens hjørner og kroge.
Skyggefolket er små væsener fra fantasiens verden. I Odense er det blevet observeret, at de godt kan lide at efterligne H.C. Andersens eventyr.
Kan du finde dem? Og kan du mon også gætte, hvilke eventyr de efterligner?
Skyggefolket er en serie små 3D-printede skulpturer inspireret af H.C. Andersens papirklip og eventyr. Figurerne er udformet i tommelisestørrelse og placeret rundt omkring i byens rum, både ude og inde.
(Pssst… Skyggefolket er blandt andet blevet set langs ruten med H.C. Andersens fodspor, på Odense Hovedbibliotek og i Storms Pakhus)
Bemærk: På de indendørs lokationer Odense Hovedbibliotek og Storms Pakhus kan du kun komme ind i forbindelse med stedets almindelige åbningstider, som kan ses på deres hjemmesider.
Anbefalet alder: Fra 5 år
Medvirkende:
Viljam Smed, billedkunstner
Arrangør:
Viljam Smed og H.C. Andersen Festivals
Alle tider er vejledende