Shows og oplevelser

Fugl Fønix

  1. HCA Festivals
  2. Program /
  3. Fugl Fønix

Information

Dato: Torsdag. 21. august, 22.00 - 22.30
Adresse:
Flakhaven Flakhaven, 5000 Odense C Find vej
Pris:
Gratis

”I Paradisets Have, under kundskabstræet, stod en rosenhæk; her, i den første rose, fødtes en fugl, dens flugt var som lysets, dejlig dens farve, herlig dens sang.” – H.C. Andersen "Fugl Phønix"

I anledning af 150-året for H.C. Andersens død får festivalens store, udendørs aftenshow i år en helt ny form. På byens rådhusplads, Flakhaven, kan du opleve en spektakulær og poetisk forestilling, som primært foregår i luften og fra en stor skulpturel rede bygget af grene. Forestillingen tager afsæt i H.C. Andersens fortælling om Føniks-fuglen, som dør og genopstår hvert 100. år, og i Andersens univers er foreviget i poesien.

Med akrobatiske luftartister, der danser i og udenpå et kæmpe, transparent æg, præsenterer teatret Hakkehuset og den italienske ny-cirkus gruppe eVenti Verticali en forestilling fyldt med flotte visuelle oplevelser i form af lys, røg og dans højt over byens tage.

Det er en poetisk og universel rejse, hvor temaer som livets forvandling, det naturlige og overnaturlige, det farlige og smukke, ødelæggelsen og genopstandelsen er i spil.

Anbefalet alder: Fra 9 år

Er du nysgerrig på at læse H.C. Andersen korte tekst "Fugl Phønix" kan du finde den her

Arrangør: Hakkehuset
Medarrangør: H.C. Andersen Festivals
Støttet af: H.C. Andersen Fonden, Sydbank Fonden, Albani Fonden

Foto: Karin Hyldborg

Forestillingen er en del af Odenses markering af 150-året for H.C. Andersens død - Andersen Forever

Alle tider er vejledende.