Musik

D-A-D & DIZZY MIZZ LIZZY & SORT SOL & THE RAVEONETTES

  1. HCA Festivals
  2. Program /
  3. D-A-D & DIZZY MIZZ LIZZY & SORT SOL & THE RAVEONETTES

Information

Dato: Torsdag. 20. august, 17.00 - 23.59
Adresse:
Kongens Have Jernbanegade, 5000 Odense C Find vej
Priser:
Unge 480 kr. Voksne 480 kr.
Køb billetter

Med den firedobbelte koncert med D-A-D, DIZZY MIZZ LIZZY, SORT SOL & THE RAVEONETTES kan du glæde dig til stærke koncertoplever med bands, der igennem fire årtier hver især har sat deres store aftryk på den danske rockscene. Koncerten kan opleves i Kongens Have i Odense, som ligger lige midt i byen, tæt på banegården, byens pulserende liv og de mange festivaloplevelser under H.C. Andersen Festivals.  

De fire bands har gennem fire årtier hver især sat deres store aftryk på den danske rockscene. Sort Sol startede som SODS i 1977, hvor de udgav nogle af de største punksange, der nogensinde er skrevet herhjemme. Efter skiftet til Sort Sol blev musikken mere melankolsk med frontmand Steen Jørgensens dybe røst, som skabte en helt særlig klang. 

I starten af firserne lagde D-A-D ud med at skrive en række ikoniske sange, der netop udsprang af punken, blandet med country, som hurtigt vandt fodfæste og høstede succes over hele verden. D-A-D har siden deres første optræden altid leveret underholdende shows, der er sprængfyldt med energi.   

I halvfemserne eksploderede Dizzy Mizz Lizzys melodiske og grungeinspirerede sange og tog fans over hele landet med storm. Deres to første albummer er blevet udødelige klassikere, og deres to seneste udgivelser har vist et band, der aldrig holder op med at udvikle sig og søge både mod nye horisonter og finde helt ind til kernen af deres musikalske identitet. 

The Raveonettes startede i 2000 og stormede frem med übercool indie-rock. Deres knivskarpe guitarlyd og gribende vokalharmonier, der var skåret over 50’erne og 60’ernes amerikanske sangskrivning, placerede dem lynhurtigt på det musikalske verdenskort. 

Fire fantastiske bands fra hvert deres årti – og fire bands, der stadig er både genrepionerer og kendt for deres medrivende livekoncerter! 

Entré:
480 kr. + 45 kr. billetgebyr
Billetsalg via Ticketmaster. Alle spørgsmål vedr. billetter rettes til Ticketmaster på tlf. 38481633.

Arrangør: Live Nation, BrandM Live, EventC og H.C. Andersen Festivals

PRAKTISKE INFORMATIONER:

Hvad må du ikke medbringe i Kongens Have:

Stole og campingstole – vi lover, du får danset dig varm alligevel.
Paraplyer i alle afskygninger - lad dem blive hjemme
Euforiserende stoffer – nej tak, vi kører kun på god stemning.
Våben af enhver slags – den eneste “skarphed” vi accepterer, er fra scenens lyd.
Drikkevarer – der er barer på pladsen, og vi har kolde drikkevarer nok til alle.
Mad – der er virkelig god street food på pladsen. Noget for enhver.
Store tasker/rygsække – mindre end A4 går nemmest gennem indgangen.
Selfiestænger – du risikerer at ramme nogen… og ingen gider se oppe-fra billeder længere.
Droner – du skal til koncert, ikke luftshow.
Glasflasker og dåser – dem skal du lade blive ud, sikkerhed frem for alt.
Fyrværkeri – stemningen skal være brandvarm, ikke brandfarlig.
Kæledyr – de elsker musik, men ikke høje decibel. Har du en servicehund, så send os en mail på info@brandmlive.dk 

Handicap og ledsagerbilletter

Kørestolspladser samt andet handicap købes hos Ticketmaster på tlf: 38481633. Ledsagerbillet bestilles sammen med kørestolspladser eller andet handicap.

Der vil ikke være et særskilt område reserveret til kørestolsbrugere. Vi gør venligst opmærksom på, at plænen i forbindelse med regnvejr eller kort efter kan være meget våd og blød. Det anbefales derfor at tage højde for underlagets tilstand ved planlægning af opholdet på pladsen. Ledsagerbillet bestilles sammen med kørestolspladser eller andet handicap.

Alle tider er vejledende. Forbehold for ændringer.

Relaterede arrangementer

Vi anbefaler

Shows og oplevelser

Skyg­ge­ma­skine

I H.C. Andersen Festivals’ store udendørs aftenshow smelter levende musik og lysshow sammen med de skygger, vi selv kaster.

19/8, 22.00-22.30

Flakhaven

Gratis

Vi anbefaler

Musik

Sat­te­lite Synt­he­sizer

Få en helt unik oplevelse i de sene aftentimer med koncert i verdensrummet.

22/8, 21.00-21.50

Kunstmuseum Brandts - Skulptursalen

Gratis

Vi anbefaler

Musik

Lyden under byen

Under byen kan du lytte til drømmeagtige lydlandskaber og melodiske strukturer for saxofon og elektronik.

15/8, 18.00-18.20

P-kælderen ved H.C. Andersens Hus

Gratis