H.C. Andersen gav i sine eventyr en stemme til ting, dyr og planter. På den måde skabte han fortællinger fra en helt ny og anderledes vinkel. Hvad ville naturen og tingene omkring os fortælle i 2026, hvis du var eventyrforfatter og kunne få dem til at tale?
Med udgangspunkt i ReMidas mange fantastiske materialer, som både er hentet fra naturen og fra overskudsproduktion ved fynske virksomheder, kan både børn og voksne fremstille jeres eget bud på en ting, en plante eller et dyr, som har noget på hjerte her i 2026. I kan give jeres skabning en stemme ved at samtale om og skrive et ledsagende budskab eller en fortælling. Er det træet eller anden i mosen, en af statuerne i bybilledet eller måske en cykel, der skal have krop, liv og stemme? Lad os se og høre, hvad der siges, når planter, dyr og ting får ordet!
Sted: I teltet i Ny Vestergade
Anbefalet alder: Fra 5 år
Medvirkende
ReMida Center Odense - Center for Kreativt Genbrug
Arrangør: ReMida Center Odense
Medarrangør: H.C. Andersen Festivals
Foto: ReMida Center Odense
Alle tider er vejledende