I denne sanselige og kreative workshop dykker vi ned i saltkunstens forunderlige verden – en kunstform, som endnu er ret ukendt i Danmark. Gennem teknikker udviklet og finpudset af kunstneren Amir Hussain siden 2015, får eleverne mulighed for selv at eksperimentere og skabe midlertidige kunstværker med salt som materiale.
Amir guider deltagerne i teknikker og udtryk og sætter fokus på det flygtige og poetiske i en kunstform, hvor værkerne forsvinder, når støvet børstes væk.
Hvis I senere får lyst til at opleve saltkunst i stor skala, kan I møde Amir i arbejde på Ny Vestergade fra onsdag til fredag i festivalugen.
Forberedelse: Ingen forberedelse nødvendig.
Bemærk: Forbeholdt skoleklasser med billetreservation. Billetter kan reserveres fra den 11. juni kl. 12.00.
Anbefalet alder: 4.–10. klasse
Medvirkende: Amir Hussain
Arrangør: Amir Hussain
Medarrangør: H.C. Andersen Festivals
Alle tider er vejledende
Bemærk venligst, at festivalsekretariatet kan vælge at dele den kontaktinformation, du angiver i billetsystemet, med arrangør, så de kan kontakte dig inden workshoppen med eventuelle vigtige informationer, hvis der er behov for det.