I en magisk optræden bringer en gruppe talentfulde, teaterglade kinsiske børn H.C. Andersens eventyr til live med klassiske kinesiske dragter og musikinstrumenter. Oplev med børnene en ny, spændende måde at dramatisere de velkendte fortællinger på.
De dygtige kinesiske børn er i Danmark sammen med den anerkendte teaterinstruktør, underviser og TED-talker William Yip fra Hongkong. der vender tilbage til Odense for femte gang. William Yip har en stor passion for teater og dets evne til at styrke børns selvværd, empati og fællesskabsfølelse.
Forestillingen begynder umiddelbart efter H.C. Andersen Paradens optræden på Eventyrslottet, og du kan se frem til et sjovt og anderledes sceneskift, hvor William Yip og Torben Iversen deler underholdende anekdoter fra deres teaterverden.
Anbefalet alder: For alle
Arrangør: Learn for Life
Medarrangør: H.C. Andersen Festivals
Støttet af: S.C. Van Fonden som en del af H.C. Andersen Festivals’ aktiviteter for kulturmøder i børnehøjde.
Foto: Learn for Life
Alle tider er vejledende