Operaen Tommelise er en coming-of-age fortælling om en pige, der fødes af en blomst og gør en ellers barnløs kvinde til mor. Tommelise er ikke meget større end en brumbasse og efterhånden som hun vokser op, undrer hun sig over, hvorfor ingen i hendes omgangskreds ligner hende selv. I et forsøg på at finde ud af hvem hun er og hvor hun kommer fra, begiver hun sig ud på en lang rejse i naturen, hvor hun blandt andet møder de grove skrubtudser, den grænseoverskridende oldenborre og en muldvarp der vil have, at hun skal leve samme med ham under jorden. Men hun møder også en svale der måske kan hjælpe hende med at finde det, hun leder efter.
I denne musikalske nyfortolkning baseret på H.C Andersens kendte eventyr fra 1835 får du og dit barn muligheden for at komme på en musikalsk og poetisk rejse i naturen sammen med den lille Tommelise og lære de mindste insekter, dyr og deres omgivelser endnu bedre at kende.
Operaen er skrevet af komponist Josefine Weber Hansen samt librettist og instruktør Rikke Frigast Jakobsen. På scenen bringer tre operasangere og fire musikere eventyrets figurer og naturens lyde til live, i et magisk rum skabt af scenograf Katrine Gjerding og lysdesigner Thora Eriksen.
Pris:
Voksen: 230 kr. + gebyr
Barn/studerende/ung under 25 år: 130 kr. + gebyr
Billetsalg via Den Fynske Opera
Anbefalet alder: Fra 8 år
Medvirkende:
Nina Smidth-Brewer: Sopran
Stephen Yeseta: Kontratenor
Jakob Bloch Jespersen: Bas
Maria Lundbak: Obo/engelskhorn
Nanna Treu: Violin
Arsema Asghodom: Bratsch
Ida Nørby: Cello
Josefine Weber Hansen: Komponist
Rikke Frigast Jakobsen: Instruktør og librettist
Katrine Gjerding: Scenograf
Benedikte Beate Hansen: Realiserende scenograf
Thora Eriksen: Lysdesigner
Svante Corell: Produktionsleder
Astrid Lindhardt Iversen: Dramaturgisk konsulent
Rikke Kaas Molin: Naturvejleder og konsulent
Arrangør: Kunstnerkollektivet Venteværelset
Medarrangør: H.C. Andersen Festivals
Støttet af: Statens Kunstfond, H.C. Andersen Fonden, Augustinusfonden, Beckett Fonden, Louis-Hansen Fonden, Knud Højgaards Fond, William Demant Fonden, Den Bøhmske Fond, Dansk Tennis Fond, Korsangernes Fællesråd, Skuespillerforbundet, Dansk Musikerforbund, KODA dramatik, Lizzy og Mogens Staal Fonden.
Forestillingen er en del af Odenses markering af 150-året for H.C. Andersens død - Andersen Forever.
Alle tider er vejledende