En stemme i dine høretelefoner. En have fuld af historier. Og dig midt i det hele.
Tag høretelefonerne på og træd ind i en poetisk lydfortælling midt i H.C. Andersens have.
I Stifinder inviteres børn og deres familier med på en sanselig audiowalk gennem haven ved H.C. Andersens Hus. Guidet af en fortællerstemme og et levende lydunivers bevæger I jer gennem haven, hvor små performative handlinger, leg og refleksion åbner nye perspektiver på H.C. Andersens verden.
Med inspiration fra Den grimme ælling kredser oplevelsen om at være sig selv, om forandring og om længslen efter at høre til. Undervejs inviteres deltagerne til at lytte, bevæge sig og bruge deres fantasi – og haven forvandles til et levende oplevelsesrum.
Stifinder er en rolig, sanselig og nærværende oplevelse, hvor børn og voksne sammen kan fordybe sig i lyd, natur og fortælling – og måske få øje på verden og hinanden med nye øjne.
Bemærk: Billetreservation anbefales.
Billetreservationer via H.C. Andersens Hus.
Mødested: Hans Jensens Stræde ved indgangen til H.C. Andersens Hus (overfor restaurant Ved Lindetræet)
Anbefalet alder: 6-12 år med familie.
Særlige hensyn: Oplevelsen foregår udendørs i H.C. Andersens Have og indebærer en kort gåtur. Deltagerne bevæger sig i roligt tempo gennem haven iført høretelefoner.
Medvirkende
Koncept, iscenesættelse og lyddesign: Teater Fluks
I samarbejde med: H.C. Andersens Hus
Arrangør: H.C. Andersens Hus
Støttet af: H.C. Andersen Festivals
Foto: H.C. Andersens Hus, Teater Fluks
Alle tider er vejledende