Er du bekymret for verden og midt i en hæsblæsende tid, hvor du måske tjekker din horoskopapp lidt for meget? Vi kender det godt, men faktisk er vores bedste spåkone og rådgiver tit os selv! Og der sker noget magisk, når vi skriver alt det, vi håber på, ned og sender det ud i universet. Derfor kan du til dette års Spoken på SKRIVs åbne drop in workshop poste et brev til fremtiden. Vi mødes på Studenterhus Odense i hyggelige rammer og kickstarter brevskrivningen lørdag formiddag mellem 11.00-14.00.
Der vil være kuverter, brevpapir - og en flot postkasse at poste dit brev i. Og kaffe til gode priser i baren.
HOV, SKAL DIT BREV LÆSES OP?
Hvis du har lyst til, at dine ord til fremtiden skal høres, kan du vælge en blå kuvert, der indikerer, at brevet må læses op den efterfølgende lørdag den 23. august kl. 12.00 til eventet SKRIV - et brev til fremtiden - Oplæsning.
HOV, SKAL DU SELV MODTAGE BREVET I 2026?
Du kan også vælge en hvid kuvert til brevet, der markere at vi skal levere det tilbage til dig til næste års festival, 2026. Her skal du huske at skrive navn + emailadresse på kuverten, så får du en reminder, når brevet kan hentes på SPOKEN26 <3
Arrangør: Spoken Word Festival
De Udødelige Poeters Klub er præsenteret af Spoken Word Festival og Studenterhus Odense og er støttet af H.C. Andersen Fonden og Statens Kunstfond.
Spoken Word Festival præsenteres af Studenterhus Odense og er en del af H.C. Andersen Festivals. Festivalen er støttet af Statens Kunstfond, Odense Kommune, H.C. Andersen Festivals, Dansk Artist Forbund, Tuborgfondet og H.C. Andersen Fonden.
Arrangementet er en del af Odenses markering af 150-året for H.C. Andersens død - Andersen Forever.
Alle tider er vejledende