Spoken inviterer til kæmpe musikfest denne lørdag, hvor både KRYD og Uden Ord står klar til at forsøde din sensommer med lækre beats, vokalharmonier og stærke poptekster!
Musikoplevelsen toppes med poetisk opvarmning fra lokale seje poeter undervejs. Det er Ord & Lyd i Studenterhus Odense!
Om Uden Ord:
Uden Ord er en alternativ pop/rock trio, hvor sangene spænder mellem lyriske ballader, fede riffs og rockede beats. Bandet består af de tre sangskrivere William Spangaard Nielsen, Thomas Mulcahy Alexandersen (kingtommi) og Gustav Hedemann Christensen (Sortblod), men når de spiller koncert er de et otte-personers stort orkester med instrumenter som trækbasun, rockguitar, violin - og masser af kor! Senest udgav de i 2023 deres andet album ‘Verden Den Er Lige Her’, som resulterede i en flot nominering som årets komponist inden for rock til Carl Prisen, og en 5-stjernet anmeldelse hos Soundvenue, der blandt andet skrev at albummet “leder mod nogle af årtiets smukkeste, artrockede udsigter.”
Om Kryd:
KRYDs musikalske univers er inspireret af artister som Molly Sandén, Haim og Shit & Chanel. Bandet har de seneste år markeret sig på den danske musikscene med optrædener på festivaler som Smukfest og Nibe Festival og supportjobs for Blæst. På scenen kan du forvente et musikalsk repetoire med lige dele god energi, atchy melodier, stærke vokalharmonier - og fortællende tekster med både humor, selvironi og dybe følelser. I år er de aktuelle med EP’en KRYD hvor blandt andet singlen "Skriv Det På Min Gravsten" – om at huske at leve livet og tage chancer!
Du kan opleve begge koncerter for én billets pris.
Entré:
Studerende: 120 kr. i forsalg / 140 kr. i dørsalg
Almindelig: 160 kr. i forsalg / 180 kr. i dørsalg
Med Årskort / KlubSPOKEN: Fri adgang
Årskort SPOKEN: Studerende: 250 kr. / Almindelig: 400 kr. Gælder til alle Spoken Word Festival events i 2025
Billetsalg via SPOKEN
Arrangør: Spoken Word Festival
Spoken Word Festival præsenteres af Studenterhus Odense og er en del af H.C. Andersen Festivals. Festivalen er støttet af Statens Kunstfond, Odense Kommune, H.C. Andersen Festivals, Dansk Artist Forbund, Tuborgfondet og H.C. Andersen Fonden. Denne aften arrangeres i samarbejde med PS Fyn.
Alle tider er vejledende