I et univers inspireret af Madonna, Spice Girls og David Bowie spinder synthede toner sig sammen med en dreven rytmisk stemme, der spørger lytteren “Am I strong enough / To be vulnerable?” Og det er popikonet Asbjørn bestemt på sit 4. album “The Secret Our Bodies Hold”, der udkom i november 2024 og er produceret i samarbejde med Steffen Lundtoft (Lowly) og mixet af Rangleklods.
Fra sveddryppende natklubber i Berlin, over smoggede tagterrasser i Shanghai, til de orange duge på Roskilde Festival, turnerer Asbjørn over det meste af verden. Men Asbjørn bruger også sin platform til at optræde for tusindvis af skoleelever hvert år i forsøget på at skabe forståelse og dialog. I 2022 udgav han albummet Boyology, samt sangen ‘Farver’ med Tessa og markerede sig yderligere som en af vores generations vigtige LGBT+ stemmer.
Nu kommer den populære popmusiker til Studenterhus Odense og giver dig muligheden for at opleve hans musikalske univers i en intim solokoncert, hvor alt er skrællet ned til stemme og klaver, og du får en unik mulighed for at møde stjernen helt tæt på.
Koncerten toppes med poetisk opvarmning fra lokale seje poeter. Vi kalder det Ord & Lyd i Studenterhus Odense!
Entré:
Studerende: 100 kr. i forsalg / 120 kr. i dørsalg
Almindelig: 150 kr. i forsalg / 170 kr. i dørsalg
Med Årskort / KlubSPOKEN: Fri adgang
Årskort SPOKEN: Studerende: 250 kr. / Almindelig: 400,- kr. Gælder til alle Spoken Word Festival events i 2025
Billetsalg via SPOKEN.
Arrangør: Spoken Word Festival
Foto: Sebastian Thorsted
Spoken Word Festival præsenteres af Studenterhus Odense og er en del af H.C. Andersen Festivals. Festivalen er støttet af Statens Kunstfond, Odense Kommune, H.C. Andersen Festivals, Dansk Artist Forbund, Tuborgfondet og H.C. Andersen Fonden.
Alle tider er vejledende.