Fortælling og foredrag

Om Tove Ditlevsens ord, ekko og efterliv

  1. HCA Festivals
  2. Program /
  3. Om Tove Ditlevsens ord, ekko og efterliv

Information

Dato: Mandag. 18. august,
Adresse:
Studenterhus Odense Amfipladsen 6, 5000 Odense C Find vej
Priser:
Unge 100 kr. Voksne 150 kr.
Køb billetter

Når jeg er død skal I lægge mig / Ned i en kulsort kiste / Og gi mig en vinrød kjole på / Af fløjl med lange ærmer”.

Det skriver Tove Ditlevsen i sin første digtsamling, Pigesind (1939). Men hvad var der med Ditlevsen og døden, og hvordan præger hendes liv og lyrik vores billede af hende i dag? Komponist og sangskriver Jeanett Albeck har med forestillingen “TOVE! TOVE! TOVE!” i den grad forholdt sig til både Ditlevsens lyrik og holdninger. Barnebarn og forfatter Lise Munk Thygesen har måttet leve dele af sit liv i ekkoet fra mormoren, og hun folder både mysteriet og mennesket Tove Ditlevsen ud i sin roman Tove Ditlevsen var min mormor (2023). Denne klubaften hylder de - og undrer sig i fællesskab - digteren og mennesket Tove Ditlevsen med både samtale, oplæsning og sang. Dagen modereres af Kristine Rønn Olesen. 

Om Jeanett Albeck:
Jeanett Albeck er en dansk komponist, sanger og skuespiller, der er kendt for sine dragende fortolkninger af forfattere som Tove Ditlevsen og Suzanne Brøgger. 

Om Lise Munk Thygesen:
Lise Munk Thygesen er forfatter og foredragsholder. I 2023 udgav hun biografien Tove Ditlevsen var min mormor - En familiehistorie om skam, skæbne og tilgivelse. Den handler om at være barnebarn til Tove Ditlevsen, og om hvordan traumerne i et kvindeliv kan give ekko gennem generationer og kræve et kærligt opgør med det usagte. 

De Udødelige Poeters Klub 

I anledning af markeringen af H.C. Andersens 150 års dødsdag præsenterer Spoken Word Festival De Udødelige Poeters Klub. Her slår vi dørene op til ni inspirerende klubaftener, hvor forfattere, forskere og komponister hylder H.C. Andersens, Karen Blixens, Inger Christensens, Tove Ditlevsens, Michael Strunges og Yahya Hassans forfatterskaber. 

Entré:
Studerende: 100 kr. i forsalg / 120 kr. i dørsalg
Almindelig billet: 150 kr. i forsalg / 170 kr. i dørsalg
SPOKEN årskort: Studerende: 250 kr. / Almindelig: 400,- kr. Gælder til alle Spoken Word Festival events i 2025

De Udødelige Poeters Klub er præsenteret af Spoken Word Festival og Studenterhus Odense og er støttet af H.C. Andersen Fonden og Statens Kunstfond. 

Spoken Word Festival præsenteres af Studenterhus Odense og er en del af H.C. Andersen Festivals. Festivalen er støttet af Statens Kunstfond, Odense Kommune, H.C. Andersen Festivals, Dansk Artist Forbund, Tuborgfondet og H.C. Andersen Fonden. 

Alle tider er vejledende

Forestillingen er en del af Odenses markering af 150-året for H.C. Andersens død - Andersen Forever.