Hele Danmarks kortfilmfestival, OFF - Odense International Film Festival, kan i år fejre sit 50-års jubilæum - og der er lagt op til et brag af en fejring. Vi tyvstarter festlighederne i OFFroaderen under H.C. Andersen Festivals, hvor du kan træde ind i kortfilmens forunderlige verden af fortællinger fra hele kloden. I den rullende biograf viser OFF øjenåbnende, sansefulde og sjove kortfilm fra sit imponerende bagkatalog, som vil pirre hele det følelsesmæssige spektrum og tage dig med på en uforglemmelig rejse. Expect the Unexpected!
Der er kortfilm for både børn og voksne - og det er ganske gratis!
Kort om OFF og OFFroaderen:
Anbefalet alder: For alle
Arrangør: OFF - Odense International Film Festival
Foto: Jørgen Kulmann
Alle tider er vejledende.