DO har over 30 betydninger på koreansk – heriblandt menneske, sværd og kort. På jysk lyder “DO” som “du”.
I digter og forfatter Eva Tinds genreeksperimenterende digtsamling udfoldes en poetisk refleksion over identitet og tilhørsforhold mellem to kulturer, sprog og verdener. Gennem lyrik, dialog, dokumentarisk materiale tegnes et kort over livet mellem Korea og Danmark. Denne aften kan du opleve PREMIERE på DO som indtalt digtsamling! Et sanseligt, cinematisk lydværk komponeret af Kenneth Thordal og indlæst af Eva Tind.
I Café Biografens sal præsenteres værket med live performance og oplæsning af forfatteren akkompagneret af Kenneth Thordal efterfulgt af en lydlig fremvisning.
Entré: 50 kr. + gebyr
Anbefalet alder: Fra 15 år
Arrangør: Spoken Word Festival og OFF - Odense International Film Festival
Foto: Natasja Rydvald
SPOKEN præsenteres af Studenterhus Odense og er en del af H.C. Andersen Festivals. SPOKEN er støttet af Odense Kommune, Statens Kunstfond, H.C. Andersen Festivals, Dansk Artist Forbund, Andelskassen og H.C. Andersen Fonden.
Alle tider er vejledende