Hver gang, man tror, at det er slut med havfruen, genopstår hun i nye formater. Harry Styles iscenesætter hende i sin musikvideo, mens den amerikanske forfatter Melissa Broder adopterer hende og gør hende til en lækker havmand med en blakket fortid. Kulturforsker og viceinstitutleder ved Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet, Anne Klara Bom, har i en del år beskæftiget sig med, hvordan H. C. Andersens figurer opfattes og bruges i blandt andet queerfortællinger. Som oversætter har forfatter Emma Holten i den grad forholdt sig til præcis havfruen i sin oversættelse af den amerikanske forfatter Melissa Broders roman I fiskens tegn (2022), hvor en havmand er the one that got away. Men hvorfor i alverden har figuren overlevet så længe, og hvad kan vi egentlig lære af den skællede myteomspundne figur? Tag din hale på, og kom med til en klub i Fiskens og Havfruens Tegn.
Om Emma Holten:
Emma Holten er en dansk-svensk feministisk debattør, forfatter, oversætter og foredragsholder. Hun er cand.mag. i moderne kultur og kulturformidling og kønspolitisk rådgiver i Oxfam IBIS.
Om Anne Klara Bom:
Anne Klara Bom, ph.d., er ansat som lektor og viceinstitutleder på Institut for Kultur- og Sprogvidenskaber på Syddansk Universitet. Som forsker i kulturarv har hun i mange år beskæftiget sig med, hvordan H.C. Andersen og hans eventyr opfattes, bruges og tilpasses i forskellige kulturelle sammenhænge både lokalt, nationalt og rundt om i verden. Det har hun skrevet videnskabelige artikler og holdt adskillige foredrag om, og hun er også forfatter til bogen H.C. Andersen som kulturelt ikon (2020).
—
De Udødelige Poeters Klub
I anledning af markeringen af H.C. Andersens 150 års dødsdag præsenterer Spoken Word Festival De Udødelige Poeters Klub. Her slår vi dørene op til ni inspirerende klubaftener, hvor forfattere, forskere og komponister hylder H.C. Andersens, Karen Blixens, Inger Christensens, Tove Ditlevsens, Michael Strunges og Yahya Hassans forfatterskaber.
Entré:
Studerende: 100 kr. i forsalg / 120 kr. i dørsalg
Almindelig: 150 kr. i forsalg / 170 kr. i dørsalg
Årskort SPOKEN: Studerende: 250 kr. / Almindelig: 400 kr. Gælder til alle Spoken Word Festival events i 2025
Billetsalg via SPOKEN
De Udødelige Poeters Klub er præsenteret af Spoken Word Festival og Studenterhus Odense og er støttet af H.C. Andersen Fonden og Statens Kunstfond.
Spoken Word Festival præsenteres af Studenterhus Odense og er en del af H.C. Andersen Festivals. Festivalen er støttet af Statens Kunstfond, Odense Kommune, H.C. Andersen Festivals, Dansk Artist Forbund, Tuborgfondet og H.C. Andersen Fonden.
Arrangementet er en del af Odenses markering af 150-året for H.C. Andersens død - Andersen Forever.
Alle tider er vejledende