Fortælling og foredrag

H.C. Andersen - Den røde tråd

  1. HCA Festivals
  2. Program /
  3. H.C. Andersen - Den røde tråd

Information

Dato: Onsdag. 20. august, 19.30 - 21.00
Adresse:
Sankt Hans Kirke Sankt Hans Plads 2, 5000 Odense C Find vej
Pris:
Gratis

H.C. Andersen rejste - som alle der rejser afsted - ud i sit forunderlige univers med et udgangspunkt og havde sin ”rygsæk” fyldt af åndelig proviant, der gav smag og farve til de mange input, han mødte på sin vej. Foredraget med teolog Kurt E. Larsen tager afsæt i forståelsen af kristendommen som H.C. Andersens udgangspunkt og røde tråd, hvor han fandt de udsattes værdi, den grænsesprængende kærlighed, modet til at bryde grænser og faste forestillinger, tro på fremtiden og samtidig kritikken af usunde magtstrukturer samt tidens overtro på egne muligheder.

Kurt E. Larsen har læst sig igennem H.C. Andersens forfatterskab og vil lade forfatteren selv komme til orde med citater og uddrag fra eventyrforfatterens univers. Således kommer du som tilhører på tæt hold af H.C. Andersen selv og den røde tråd, der spinder sig lige så aktuelt sammen med datiden som med nutiden.

Anbefalet alder: For voksne

Medvirkende:
Dr. teol. Kurt E. Larsen

Arrangør: Sankt Hans Kirke
Støttet af: H.C. Andersen Festivals

Forestillingen er en del af Odenses markering af 150-året for H.C. Andersens død - Andersen Forever.

Alle tider er vejledende