Kom til en aften i KIOSKs forunderlige univers, hvor spoken word poesi smyger sig om jazzede blæserriffs, funky beats og rytmisk pop. Der er både noget at tænke over - og noget at danse til! Med Maj Ørskovs nærværende tekster i front og et kollektivt komponerende band skaber KIOSK musik, der rører og rusker. Det er legesygt, alvorligt og ærligt - og altid lige i øjenhøjde med publikum.
Bandet har tidligere udgivet det anmelderroste album Tæt nok på (2021), som blev kåret til ’Ugens Album’ på DR P8 Jazz, og Drift (2023), hvorfra singlen “Paloma” blev nomineret til ’Årets Single’ ved Danish Music Awards Jazz.
I 2025 udgav de deres tredje album, Nyt Ritual, udgivet på April Records. Nyt ritual kredser om det, som vi stadig kan finde mening i, midt i en verden, der føles stadig mere absurd. Aftenen byder på en poetisk rejse gennem livets cykliske rytmer og menneskets længsel efter tro, håb og tilgivelse.
Kiosk består af:
Maj Ørskov (vokal)
Rasmus Hvelplund (saxofon)
Andreas Ohrt (klaver)
Anders Boye (kontrabas)
Severin Perc (perkussion)
Entré:
Studerende: Forsalg 95 kr. Dørsalg 120 kr.
Almindelig: Forsalg 125 kr. Dørsalg 150 kr.
Med Spoken Årskort: Gratis
VIL DU HA' SPOKEN HELE ÅRET - KØB ET ÅRSKORT FOR 2026
Studerende: 250 kr.
Almindelig: 400 kr.
Gælder til alle Spoken Word Festival events med entré i 2026
Anbefalet alder: For alle
SPOKEN er Studenterhus Odenses scene for ord, musik og levende litteratur. Vi skaber ordvilde oplevelser hen over året - og til Spoken Word Festival d. 14.-21. august 2026.
Festivalen præsenteres af Studenterhus Odense og er en del af H.C. Andersen Festivals.
Spoken Word Festival er støttet af Statens Kunstfond, Odense Kommune, H.C. Andersen Festivals, Dansk Artist Forbund, Andelskassen og H.C. Andersen Fonden.