Oplev en treenighed af nærvær, fordybelse og forbundethed, når storyteller Maria Junghans fortæller H.C. Andersen Vanddråben og sætter eventyret ind i en nyproduceret rammefortælling om Andersens eget forhold til natur, videnskab og kunst.
Vi forsvinder ind H. C. Andersens kunstneriske univers, hvor fortælling og billedkunst knytter sig sammen i skaberprocessen med naturen som inspirationskilde. I et af byens smukke naturlige rum får du to timers mentalt åndehul. Fortællingens nærvær går over i en guidet vandring, hvor naturens undere forstørres og ender med fordybelse i en skabelsesproces med akvarelpasteller.
Billedkunstformidler Ditte Jacqueline Rasmussen forklarer og guider i brugen af akvarelpasteller, så alle kan skabe et værk inspireret af samspillet mellem eventyr og natur.
Alle kan være med uanset niveau, og både Ditte og Maria står til rådighed med teknisk råd og vejledning, samt sparring under idéudviklingen.
Glæd dig til en oplevelse, der vil forny og forstørre din evne til at undres og glædes over naturens iboende eventyr.
Anbefalet alder: Fra 16 år
Medvirkende
Billedkunstformidler Ditte Jacqueline Rasmussen
Storyteller Maria Junghans
Arrangør: Part of a Story
Medarrangør: H.C. Andersen Festivals
Foto: Xiaowei Liu
Alle tider er vejledende