Under H.C. Andersen Festivals 2026 præsenterer fem børneteatergrupper deres arbejde med udvalgte H.C. Andersen eventyr. Kom forbi og oplev magien, glæden og fællesskabet omkring børn, der spiller teater!
I forestillingen ”Den grimme Ælling” tages et af H.C. Andersens måske mest kendte eventyr under kærlig behandling i en aktuel udgave, men med stor respekt for det oprindelige eventyr. Historien bliver levende i en musikalsk fortælling, hvor nye vinkler bliver udfoldet gennem børnenes øjne og fantasifulde fortolkninger. Fra den nådesløse andegård til den Grimme Ællings dansende forvandling, bliver publikum præsenteret for den kendte historie på en måde, der har blik for det moderne menneske, tidens strømninger og ikke mindst bringer H.C. Andersen tilbage på scenen.
Forestillingen er udviklet, og spilles af børn fra Studio 73 i Vejen.
Forestillingen er del af DATSs’ (Dansk Amatør Teater & Scenekunst) H.C. Andersen-projekt ”…Og det er ganske vist!”, der sætter fokus på børn og unges mulighed for at udtrykke sig gennem teater, i hele landet!
Anbefalet alder: For alle
Særlige hensyn: Medbring gerne tæpper/siddeunderlag, så du kan sidde ned og nyde forestillingen.
Medvirkende
Børn fra Studio 73, Vejen.
Ide, instruktion mv.: Hanne Berthelsen og Susanne Hauberg.
Arrangør: DATS – Dansk Amatør Teater og Scenekunst
Medarrangør: H.C. Andersen Festivals
Støttet af: Nordjyllandsfonden
Alle tider er vejledende