Der er store kræfter på spil i H.C. Andersens naturskildringer. Grantræerne taler, fiskestimer og søgræs hvirvler under overfladen, og i Klokken forvandler selve naturen sig til en hellig kirke. Men det er ikke kun skønheden, der findes i forfatterskabet. Naturen kan også være dyster, farlig og lunefuld. Sammen med forsker og leder af H.C. Andersen Centret Torsten Bøgh Thomsen, børnebogsforfatter og fortolker af H.C. Andersens forfatterskab Cecilie Eken samt musik- og fortællings-duoen Rod I Naturen, går vi på opdagelse i den Andersenske natur, og hvad den kan lære os i dag. Cecilie Eken har bl.a. skrevet For evigt din, som er en moderne version af Snedronningen og senest billedbogen Mit hjertehjem, hvor hun går i dialog med fædrelandssangen I Danmark er jeg født. Som noget helt unikt kan du også opleve Rod I Naturen opføre deres helt nye lydværk baseret på Andersens naturskildringer.
Entré:
Studerende: Forsalg 100 kr. Dørsalg 120 kr.
Almindelig: Forsalg 150 kr. Dørsalg 170 kr.
Med Årskort til Spoken: Gratis
VIL DU HA' SPOKEN HELE ÅRET - KØB ET ÅRSKORT FOR 2026
Studerende: 250 kr.
Almindelig: 400 kr.
Gælder til alle Spoken Word Festival events med entré i 2026
SPOKEN er Studenterhus Odenses scene for ord, musik og levende litteratur. Vi skaber ordvilde oplevelser hen over året - og til Spoken Word Festival d. 14.-21. august 2026.
Festivalen præsenteres af Studenterhus Odense og er en del af H.C. Andersen Festivals.
Spoken Word Festival er støttet af Statens Kunstfond, Odense Kommune, H.C. Andersen Festivals, Dansk Artist Forbund, Andelskassen og H.C. Andersen Fonden.