1. Odense Blomsterfestival
  2. Odense Blomsterfestival /
  3. Sponsorer, udstillere og stadeholdere

Odense Blomsterfestival

Dine muligheder som sponsor, udstiller og stadeholder

Som en del at Odense Blomsterfestival er du med i et stærkt fællesskab indenfor den grønne branche.

“Blomsterfestivalen giver os en unik lejlighed til at komme tættere på vores kunder. Vi profilerer os selv og får samtidig en masse god dialog med kunder og andre interessenter. Samarbejdet med festivalens arrangører er en fornøjelse. Vi oplever stor lydhørhed over for vores ønsker og behov – og rigtig god sparring fra arrangørerne – i hele planlægningsprocessen”.

Fjernvarme Fyn, Odense Renovation og VandCenter Syd.

Odense Blomsterfestival er en almennyttig forening (non profit), som hvert år skaber festivalen sammen med elever fra både de grønne uddannelser og erhvervsuddannelser, relaterede brancher og med støtte fra vores sponsorere.

Som en del at Odense Blomsterfestival er du med i et stærkt fællesskab i H. C. Andersen Festivals. Vi er stolte over alle der på forskellig vis bidrager til, at vi hvert år kan invitere til Fyns smukkeste festival her i Odense. Vores mål er at skabe en farverig og inspirerende festival, hvor der ud over blomster- og planteudsmykninger også tilbydes oplevelser, workshops og aktiviteter for festivalens gæster.

Du kan være med til at støtte op om Odense Blomsterfestival på flere måder, og vi værdsætter alle former for støtte, for det hele er med til at vi kan skabe en årlig smuk festival.

Har du spørgsmål eller ønsker noget uddybet, så kan du kontakte sekretariatet på tlf. +45 22 96 82 20 eller på mail@hcafestivals.dk

Hvordan kan jeg blive en del af Odense Blomsterfestival?

Som sponsor kommer du tættere på festivalens øvrige mange virksomheder, der alle stolt støtter op omkring byens traditionsrige og folkekære blomsterfestival. 

Du kan profilere dig og din virksomhed sammen med Danmarks store kulturfestival H.C. Andersen Festivals, hvor du er med til at muliggøre Odenses smukkeste festival. 47,5% af gæsterne har besøgt festivalen minimum 6 gange og 91,7 % forventer at besøge igen*.

Kontakt sponsorteamet for at høre om de forskellige muligheder for sponsorat på tlf. +45 69 13 59 99.

Hvad får du minimum ud af det:

  • Adgang til festivalens brede netværk – en bred vifte af virksomheder som også kan blive dine næste samarbejdspartnere.

  • Du kan invitere kunder og samarbejdspartnere til en unik oplevelse i forbindelse med f.eks. et forretningsmøde.

  • Du bliver inviteret til vores årlige sammenkomst sammen med alle sponsorerne i H.C. Andersen Festivalen samt til vores fælles åbningsreception i august.

  • Læs mere om at være sponsor ved H.C. Andersen Festivals her

*Gæsteanalyser for Odense Blomsterfestival er udarbejdet af A&B Analyse i 2025.

Du er som plantesponsor med til at støtte op om plantebranchen samt udbrede kendskabet til de danske planter.

Ydelse: Du leverer planter til Odense Blomsterfestival, som anvender planterne i hoved-udstillingen og i udsmykninger omkring i bymidten.

Hvad får du ud af det:

  • Dine planter bliver anvendt i udstillinger på en festival, som 47,5 % af gæsterne har besøgt minimum 6 gange og som 91,7 % forventer at besøge igen*.

  • Du bliver inviteret til vores årlige sommerlounge i juni sammen med alle sponsorerne i H.C. Andersen Festivalen samt til vores åbningsreception.

  • Kontakt sponsorteamet  for yderligere information her

*Gæsteanalyser for Odense Blomsterfestival er udarbejdet af A&B Analyse i 2025.

Som udstiller bidrager du med at skabe og opbygge din egen blomsterinstallation - inspireret af årets tema, tilligemed at du leverer planter til festivalens udstilling, så vi kan få et bredt udsnit af de danske planter og blomster med i udsmykningerne. 

Ydelse: Du leverer planter til hovedudstillingen på Flakhaven samtidig med, at du leverer planter til din egen blomsterinstallation, som du selv står for at kreere. Installationens form og placering aftales med sekretariatet forud for festivalen.

Omkostning: Din plantedonation og dine timer til opsætning og udsmykning.

Hvad får du ud af det:

  • Du er med til at sprede farve og glæde med planter til glæde for festivalens gæster til Odenses smukkeste festival.

  • Du bliver inviteret til en fælles åbningsreceptionen for alle sponsorer under H.C. Andersen festivals.

  • Kontakt Odense Blomsterfestival på tlf. 2296 8220 for yderligere information. 

Som stadeholder har du mulighed for at købe en stand under Odense Blomsterfestival, hvor du kan præsentere og sælge egne produkter.

Odense Blomsterfestival er en fejring af blomsternes skønhed og naturens mangfoldighed. Den finder sted i centrum af Odense med oplevelser, standpladser, udstillinger, underholdning og udsmykning og byder mere end 110.000 gæster velkommen i de fire dage den forløber. 

Som stadeholder får du en enestående mulighed for at præsentere dine produkter eller oplevelser for de mange festivalgæster, som kommer til byen for at få en hyggelige oplevelse. Vi ønsker at skabe en oplevelse, der ikke kun inspirerer, men også styrker din forretning

Tilmelding til Odense Blomsterfestival her

Tilmeldingsfristen er 13/02/26.

Hvad får du ud af det?

Fordele ved at være stadeholder:

  • Central standplads i hjertet af Odense.

  • Nem af- og pålæsning med din standplads.

  • Sikkerhed med vagter i aften- og nattetimerne.

  • Mulighed for strømtilslutning (afhængigt af placering).

  • Et standskilt

  • Alle stande inkluderes på festivalens kort over stande/udstillinger som en del af programmet.

  • Eksponering på en festival, som 47,5 % har besøgt mere end 6 gange tidligere og hvor 91,7 % af gæsterne forventer at besøge den igen*.

*Gæsteanalyser for Odense Blomsterfestival er udarbejdet af A&B Analyse i 2025.