Nyheder
Fire fantastiske rockbands indtager Kongens Have torsdag den 20. august.
Med den firedobbelte koncert med D-A-D, DIZZY MIZZ LIZZY, SORT SOL & THE RAVEONETTES kan du glæde dig til stærke koncertoplever med bands, der igennem fire årtier hver især har sat deres store aftryk på den danske rockscene. Koncerten kan opleves i Kongens Have i Odense, som ligger lige midt i byen, tæt på banegården, byens pulserende liv og de mange festivaloplevelser under H.C. Andersen Festivals.
Kom og oplev fire fantastiske bands fra hvert deres årti – fire bands, der stadig er både genrepionerer og kendt for deres medrivende livekoncerter!
Glæd dig til en aften med rock, du kender: En aften i selskab med Jesper, Cobber, Stigge, Laust, Tim, Søren, Martin, Steen, Thomas, Lars, Sune og Sharin – og med de største danske rocksange samlet på et sted i Kongens Have i Odense, torsdag den 20. august 2026.
Koncerterne realiseres i et tæt samarbejde mellem Live Nation, BrandM Live, EventC og H.C. Andersen Festivals. Et partnerskab, der har en fælles ambition om at løfte flere store liveoplevelser i Odense.