International STEAM Games

Leg og læring

International STEAM Games

Odeon - Byens scene/foyer - Odeons Kvarter 1, 5000 Odense C, Vis på kort

Gratis;

Vær med i en spændende konkurrence med kodning og kulturmøde for indskolingen.

Danske skoleelever i 0.-3. klasse inviteres til at deltage i en spændende international konkurrence med temaet ”Besøg i H.C. Andersens hjemby”. Konkurrencens opgaver består i at løse en kodningsmission, designe et kostume og levere en præsentation foran konkurrencens dommere. Alle sammen opgaver, som understøtter eleverne evner til at samarbejde og løse problemer.

I konkurrencen skal eleverne arbejde med KUBO – en skærmfri læringsrobot. Her skal eleverne med simpel puslespils-lignende kodning skabe en rute for KUBO-robotten på et kort, hvor den besøger H.C. Andersens fødeby Odense. Se hvordan KUBO fungerer her.

Hvis ikke din skole allerede har KUBO til rådighed, kan du låne et eller flere sæt i forbindelse med konkurrencen og forberedelsen.

Der er lagt op til en spændende og sjov konkurrencedag, hvor danske og kinesiske skolebørn mødes og viser deres kodning og flot pyntede KUBO-robotter frem. Undervejs vil der være forskellige aktiviteter, som gør det muligt for børnene at mødes på tværs af kulturer og sprog, så dagen vil være en kombination af konkurrence og kulturmøde i børnehøjde.

Konkurrencen hviler på et fundament af læring indenfor STEAM (science, technology, engineering, arts and mathematics), hvor der arbejdes tværfagligt med videnskab, teknologi, ingeniørvidenskab, humaniora og matematik.

Læs mere om konkurrencens opbygning og regler i konkurrencevejledningen, som kan downloades nedenfor.

Målgruppe: 0.-3. klasse (6-10 år)

Forberedelse:
Inden konkurrencedagen skal klassens elever inddeles i teams á 2-3 elever og vælge et navn til deres team.

Hvis ikke I allerede er fortrolige med KUBO, skal I desuden påregne at bruge 5-8 timer til lærerens forberedelse samt 2-3 timers introduktion med hele klassen.

Hvert team skal desuden designe et kostume til KUBO (se mere i konkurrencevejledningen). Konkurrencens mission frigives først på konkurrencedagen.

Konkurrencevejledning

Download konkurrencevejledning.

Tilmelding:
Tilmelding på mail til skole@hcafestivals.dk I tilmeldingen bede du angive: Skolens navn, klassens navn, antal elever, kontaktperson navn, kontaktperson e-mail-adresse, kontaktperson telefonnummer.

Begrænset antal pladser.

Mere information:
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte H.C. Andersen Festivals på tlf. 22 96 82 20 eller mail skole@hcafestivals.dk

Arrangør: H.C. Andersen Festivals og KUBO

Alle tider er vejledende.

<