Eventyrlig robotteknologi

Leg og læring

Eventyrlig robotteknologi

UCL Seebladsgade - Hal C - Seebladsgade 1, 5000 Odense C, Vis på kort

Gratis;

Udvidet målgruppe - nu også for 8.-10. klasse

Lærerig og kreativ workshop med både teknologi, maling og pensel.

”Eventyrlig robotteknologi” er et event, som byder på kreativ byggeworkshop, hvor kreativiteten udfoldes både teknologisk og med maling og pensler.

Eleverne maler i grupper et maleri med afsæt i et af H. C. Andersens eventyr. Ved hjælp af robotteknologi levendegøres dette, så teknologien bevæger dele af billedet. Der skabes således eventyrlig teknologi, elektronisk kunst vha. robotteknologi, hvorved teknologiens magi udfolder sig i interaktive H.C. Andersen-kunstværker. Eventyr og teknologi smelter sammen til en enhed, hvor der både arbejdes med eventyrets udtryk og teknologiens muligheder for at understøtte og forstærke dette.

Eleverne arbejder således både med deres litterære forståelse og teknologiske færdigheder.

Efter indledende, faglig introduktion vil studerende fra UCLs it- og automationsteknolog-uddannelser facilitere, sparre og udfordre eleverne, så de idéer, de arbejder med, er skaleret til deres niveau. Derefter følger den produktive fase, hvor idéer omsættes til virkelighed.

Dagen afsluttes med, at gruppernes færdige produkter udstilles på UCL, og eleverne præsenterer dem. Udstillingen kan besøges indtil og med 26. august på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole.

Praktisk information:

Forud for dagen udsendes digitalt læringsobjekt til de deltagende hold/elever og deres lærere via den mailadresse, der registreres ved billetbooking. Elever og lærere introduceres således til den teknologi, der skal anvendes, så eleverne lærer at bruge udstyret på teoretisk plan forud for eventet.

Bemærk: Forbeholdt klasser med billetreservation. Tilmeldingsfrist den 12. august.

Anbefalet alder: 8.-10. klasse samt ungdomsuddannelsernes 1. og 2. årgang

Medvirkende:
Odense STX & HF i samarbejde med UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Arrangør: Odense STX & HF og UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole 
Medarrangør: H.C. Andersen Festivals

Foto: UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

Alle tider er vejledende.

<