Som en del af H.C. Andersen Festivals inviterer Mad & Kultur dig til fire dage med god smag, hyggeligt samvær og grønne omgivelser, hvor Munke Mose forvandles til et levende streetfood-univers.
Glæd dig til en markant udskiftning blandt årets streetfood-koncepter, hvor både nye og velkendte madaktører fylder området med smagsoplevelser fra hele verden. Fra autentiske asiatiske retter og sydeuropæiske specialiteter til moderne streetfood-favoritter bliver der noget for enhver smag.
Streetfood Festival Odense byder ikke kun på streetfood i topklasse – du kan også nyde musik, hyggelige områder, børneaktiviteter og afslappede omgivelser midt i det grønne.
I områdets Public Lounge kan du glæde dig til masser af god stemning, hyggeligt samvær og kulturelle indslag med musikalske hits, eventyr og kreative aktiviteter. Public Lounge præsenteres af Fonden for Fynske Bank.
Tag venner, familie eller kollegaer med – og oplev, hvordan streetfood og festivalstemning smelter sammen i Munke Mose.
Anbefalet alder: For alle
Arrangør: Mad & Kultur og H.C. Andersen Festivals
Alle tider er vejledende.