TV2 - Queen Machine - Søs Fenger - D-A-D

Musik

TV2 - Queen Machine - Søs Fenger - D-A-D

Kongens Have - Østre Stationsvej/Jernbanegade, 5000 Odense C, Vis på kort

Fra 569,00 kr.

Der er lagt op til et massivt brag af en koncert i Kongens Have, når TV2, Queen Machine, Søs Fenger og D-A-D gæster Odense

Bemærk: Queen Machine er blevet tilføjet programmet.

Med afsæt i 80’ernes minimalistiske nyrock har TV-2 gennem de sidste 40 år udviklet sig til et af Danmarks største bands. Repertoiret af tidløse klassikere taler til alle generationer og peger på musikken som et mødested for de store følelser, festen og fællesskabet.

Klassikere som ‘Bag Duggede Ruder’, ’Alt Hvad Hun Ville Var At Danse’ og ‘De Første Kærester På Månen’ er blot et lille udpluk af de mange klassikere, som TV-2 har leveret, siden bandets oprindelse i 1980. Med en lun tone leverer TV-2 musikalske kommentarer til samtiden, kærligheden og hverdagen – altid med en dobbeltbundet (selv)ironi og en veludviklet diabolsk evne til at sætte sig ud over tidens trends.

Med storsyngende Bjarke Baisner i forgrunden har Queen Machine i mere end ti år leveret deres fabelagtige fortolkninger af Queens fantastiske sangskat. Og de leverer dem, som de selv udtrykker det, ”som var man på selveste Wembley.”

Søs Fenger – kendt og elsket af de fleste danskere, gennem flere generationer.

Søs Fenger startede for alvor sin karriere som popidol i News og har siden som solist bevæget sig sikkert rundt i mange genrer – pop, rock, jazz, viser, disco – og det både på dansk, svensk og engelsk. At hun forstår at forene sødme og styrke er samtidig måske forklaringen på, hvorfor Søs Fenger er blevet rollemodel i flere generationer. Til koncerterne samler Søs et bredt publikum af hele familier til samme event; døtre, brødre, mødre, fædre, de unge teenagere, bedstemødre, svigerforældre, kærester, ægtepar som vil høre ”deres” sange.

D-A-D er et af Danmarks absolut største rocknavne og har siden 1980’erne slået sig solidt fast på både den danske og den internationale scene, hvor de jævnligt spiller på nogle af de allerstørste rockfestivaler. Numre som ‘Bad Craziness’ og ‘Sleeping My Day Away’ er velkendte for de fleste og det seneste studiealbum A Prayer for the Loud hyldes af anmelderne som en tilbagevenden til essensen af D-A-D.

Entré: 569 kr. inkl. gebyr. Få rabat og køb billetten til 399 kr. ved at tilmelde dig H.C. Andersen Festivals’ nyhedsbrev her (gælder de første 1.000 billetter)

Dørene åbner kl. 16 og musikken forventes at starte kl. 17

Arrangør: H.C. Andersen Festivals

Alle tider er vejledende.

 

Retningslinjer ift. COVID-19: 

H.C. Andersen Festivals følger naturligvis myndighedernes anvisninger og retningslinjer ift. forebyggelse af smitte med coronavirus. Hold dig orienteret på https://www.hcafestivals.dk/gode-tips/covid-19 og på hver enkelt aktivitet her på siden fra den 10. august. 

<