Kom til gratis koncerter på Flakhaven

I samarbejde med Spoken Word Festival og Studenterhus Odense har vi stablet en række gratis koncerter på benene, som du kan opleve torsdag, fredag og lørdag på Flakhaven.

Både torsdag, fredag og lørdag aften er der fyldt med god musik og ægte festivalsstemning på Flakhaven. I aften bliver de store følelser udtrykt i musikken, når Kristian Leth og Marc Facchini indtager scenen. Fredag står Calby og Greta bag mikrofonen med moderne soul og pop, og lørdag inviterer Aksglæde og Drew Sycamore dig ind i deres poetiske univers med popmusik af den bedste slags.

Torsdagskoncerter

Kristian Leth
Glæd dig til en intens og poetisk koncertoplevelse, når Kristian Leth med stor eftertænksomhed og energi synger om emner som liv og død samt lys og mørke. Han er lige nu aktuel med ’Stormen’, der er hans mest personlige album til dato. Udover at være musiker, er Kristian kendt som sanger i The William Blakes, forfatter, journalist og skaber af soundtracks til serier og film.

Marc Facchini
Den dansk-italienske sangskriver, Marc Facchini, inviterer dig ind i sit forunderlige univers med sine moderne visesange om filosofi, religion, seksualitet og spiritualitet. Hans soloudgivelser 'Vidunderlige Drømme' (2015) og ‘Ind I Evigheden’ (2020) har blandt andet fået to DMA-nomineringer, og hans nyeste plade i rækken har fået flotte 4-, 5- og 6-stjernede anmeldelser.

Fredagskoncerter

Calby
Se frem til en dybfølt musikalsk oplevelse, når danske Calby river dig med ind i et univers af tidsløs popmusik med et moderne soul-udtryk. Med flere af sine singler på hitlistens top-10 fik Calby for alvor sat sit aftryk på lyden af dansk musik anno 2020. Hans aktuelle album ’Burnout’ har fået rosende ord og 5 stjerner af både GAFFA og soundvenue.

GRETA
Greta er som taget ud af 80’erne, når hun indtager scenen med sit poppede 80’er-univers. Greta lader sig inspirere af klassiske pophelte som Kate Bush og ABBA med sine glamourøse popsange, der drypper af nostalgi. Både danske og internationale medier har skamrost Gretas debutalbum ’Ardent Spring’. Hun er en væskeægte 80’er dronning.

Lørdagskoncerter

Drew Sycamore
Hør medrivende hits som ’I Wanna Be Dancing’ og ’45 Fahrenheit Girl’, når Drew Sycamore indtager Flakhaven med sin smukke stemme, der formår at kravle ind under huden på publikum. Hun er kendetegnet ved sin stærke personlige udstråling og sit lyriske univers. Efter sin spæde start på scenen som support navn for blandt andet Alex Vargas og Medina, har hun nu opbygget sit eget livenavn, som helt sikkert er værd at opleve.

Aksglæde
Med sine bittersøde og relaterbare tekster har Aksglæde vundet indpas i både anmeldere og lytteres hjerter, og nu står han snart klar til at synge for os på Flakhaven med sit band bestående af nogle af landets dygtigste musikere. Med sine formidable sangskriverrier formår Aksglæde at levere popmusik, når det er bedst, og han har sat sit aftryk i både radio, på tv og diverse festivaller. Og nu også snart på Flakhaven!

Depositum: 40 kr. + gebyr. Grundet corona-restriktioner har vi indført et depositum på 40 kr. + gebyr for at sikre, at billetterne bliver brugt. Billetten kan du ombytte til 1 vand/øl i baren eller refunderer den (gebyr undtaget), når den er scannet ind på stedet.

Du kan købe dine biletter via www.hcafestivals.dk