Dyrk din sangglæde til skøn musik

Under H.C. Andersen Festivals har du et væld af muligheder for at nyde skønne toner og musik i Odenses gader. Vær med til at synge og lytte til alt fra opera og højskolesange til moderne pop, når Odense summer af sangglæde hele ugen.

19. august 2019

Vil du være med til at fylde gaderne med skønsang, eller kunne du tænke dig at nyde tonerne fra professionelle sangere i denne uge? Uanset dine præferencer er der rig mulighed under H.C. Andersen Festivals. Kom og vær med og spred glæde i gader og stræder.

Morgensang i gaden
Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag kl. 09.30
Bliver du også munter af at synge? Du kan starte dagen med smil og morgensang, når Den Fynske Opera inviterer alle til fællessang i Kunstgaden. Hvis din sangstemme er blevet rusten, skal du ikke være bekymret, for morgensang er for alle uanset talent.

Læs mere her.

Alsang på plænen
Onsdag kl. 11.00
Sankt Hans Kirke byder endnu en gang på fællessang i anledning af H.C. Andersen Festivals, og du kan godt regne med, at alle de gode klassiske sange fra højskolesangbogen bliver fundet frem. Klassikerne blandes med nyere sange af Kim Larsen og andre populære kunstnere. Du kan synge med eller slå dig ned til en hyggelig stund på plænen og blot nyde sang og musik.

Læs mere her.

Alsang i Kunstgaden
Tirsdag, onsdag, torsdag og lørdag kl. 17.00
Kom og vær med til en hyggelig omgang fællessang i Kunstgaden for både garvede og uøvede sangere. Hele herligheden styres af den veloplagte og kreative kapelmester Palle Krabbe, der altid formår at skabe både hygge, sjov og skønne toner.

Læs mere her.

Fællesklang
Onsdag kl 17.30
Fællesklang er et kor bestående af 100 unge mennesker i alderen 18-30 år. Du kan opleve skønsang i flere forskellige genrer, når koret fylder Kunstgaden med toner fra moderne pop til gospel.

Læs mere her.

Opera på åen
Søndag kl. 17.00
Afslut en eventyrlig uge med opera på åen. Sejlturen går fra Munke Mose til Fruens Bøge, hvor du undervejs vil høre smukke toner fra Den Fynske Opera. Med et glas vin i hånden kan du nyde den smukke tur, der indeholder flere overraskelser og små musikalske twists.

Læs mere her.