FAQ - Koncerter i Kongens Have

Her kan du finde praktiske informationer om koncerterne i Kongens Have.

Tidsplan og rækkefølge

Festivalen offentliggør som udgangspunkt ikke tidsplanen for kunsterne i Kongens Have af hensyn til ændringer. Dog vil den forventede rækkefølge/spilleplan som oftest blive offentliggjort, når koncertstart nærmer sig - bl.a. via en bookingreminder dage før koncerten. 

Obs! Der kan opstå pludselige ændringer uden yderligere varsel.

Indgang

Indgangen til koncertområdet er ved siden af Odense Teater. Billetter fremvises og scannes ved indgangen, enten som fysiske billetter eller som PDF-fil på telefonen. Bemærk dog at din skærm skal være uden ridser og andre fejl, for at billetten kan scannes.

Tip: Kom i god tid, da der kan være kø ved indgangen.

Udgang foregår til højre for indgangen – overfor Odense Katedralskole og ved Odense teater.
Ønsker du at gå til og fra Kongens Have i løbet af aftenen, kan du tilkøbe et armbånd til 50 kr. Det finder du ved billetvognen ved Odense teater.

Hvad må IKKE medbringes på pladsen

  • Ingen former for stole (medbring evt. et tæppe)
  • Mad og drikkevarer
  • Paraplyer
  • Kameraudstyr
  • Dyr
  • Tomme vandflasker o.lign.
  • Barnevogne 

Mad og drikke

Det er muligt at købe mad og drikkevarer på pladsen – også vegetarisk.

Betaling i barer/boder

I barerne og merchandiseboderne kan der benyttes Cash Card, Visakort/Dankort/Mastercard.

Cash Card – der kan fyldes beløb på Cash Card i Billetvognen ved indgangen ved Odense Teater. 

Handicap

Der forefindes handicaptoiletter og kørestolspodie/område på pladsen. Podiet er forbeholdt kørestolsbrugere og ledsagere.

Vedr. børn til koncerter i Kongens Have

Alle er velkomne til koncerter med billet, men vi gør opmærksom på, at koncerterne ikke er tilrettelagt til familier, med mindre andet er tydeligt kommunikeret fra festivalen. Der forventes festlig stemning og kan forekomme fulde folk på pladsen.  

Børn skal have almindelig billet - der findes kun én billettype uanset alder.  

Vi anbefaler, at små børn bruger høreværn.

Glemte ting på pladsen

Glemte værdier på pladsen indleveres til H.C. Andersen Festivals og kan afhentes fra mandag i uge 36 og frem til fredag i uge 38. Herefter vil værdierne blive afleveret på Hittegodskontoret i Odense. Festivalens adressen er: Vestergade 67, 1. sal, 5000 Odense C. Festivalen kan også kontaktes på tlf. 22 96 82 20 eller på mail@hcafestivals.dk

Foto og film

Vi gør opmærksom på, at der i løbet af arrangementet tages billeder og filmes på pladsen.

Vi Elsker

Spørgsmål vedr. Vi Elsker skal rettes direkte til arrangøren på kontakt@vielsker.dk

 

Obs! Alle tider er vejledende, og der kan forekomme ændringer uden yderligere varsel.