Sunshine, freedom and a little flower

Et vildt, high-tech eventyr med musik, dans og droner på Flakhaven.

Sunshine, freedom and a little flower

Flakhaven

Flakhaven, 5000 Odense C

24/8, 22:30-23:00

Billet: Gratis

Kunst og teknologi mødes i dette enestående show skabt til H.C. Andersen Festivals 2017 af det internationale kunstnernetværk phase7 performing.arts under kunstnerisk ledelse af Sven Sören Beyer.

”Solskin, frihed og en lille blomst må man have”. Sådan skrev H.C. Andersen i eventyret Sommerfuglen i 1860. Og det er omdrejningspunktet for det storslåede show, der kombinerer musik, dans og skuespil med den nyeste teknologi, hvor droner interagerer med dansere på scenen og spektakulært lys danner en magisk stemning i området omkring Flakhaven.

phase7 er et internationalt netværk af kunstnere og har skabt shows til bl.a. fejringen af 25-året for Berlinmurens fald og i forbindelse med både Stavanger og Umeås år som Europæisk Kulturhovedstad. De samarbejder med Det Kgl. Teater – Balletskolen Odense og Syddansk Musikkonservatorium om Sunshine, freedom and a little flower.

Arrangør: phase7 performing.arts, H.C. Andersen Festivals, Det Kgl. Teater – Balletskolen Odense og Syddansk Musikkonservatorium

Støttet af: Nordea-fonden

Alle tider er vejledende.