Åbning af Spoken Word Festival

Officiel åbning af Spoken Word Festival med kulturrådmand Jane Jegind og forfatter Jens Blendstrup.

Åbning af Spoken Word Festival

Studenterhus Odense - Cafeen

Amfipladsen 6, 5000 Odense C

21/8, 15:30-16:30

Billet: Gratis

Du inviteres hermed til den officielle åbning af Spoken Word Festival 2017!

Spoken Word Festival byder velkommen til en uge, hvor ordet får plads til at folde sig ud i alle mulige skøre og smukke afskygninger. Fra byens gader til de intime scener og helt ud på Odense Å vil ordene blomstre. Vi håber, du har lyst til at være med!

Du kan opleve åbningstale af kulturrådmand Jane Jegind, mens forfatteren Jens Blendstrup, der betegner sig selv som et ’villavejsvidne’, vil læse op af sin seneste udgivelse ‘Ustyrlige sønner’ fra 2016. Det meste af Blendstrups forfatterskab er rentonet biografisk, og netop evnen til at bevidne barndommens pinlige og blottende begivenheder på en fjerlet, humoristisk og selvfølgelig måde forbinder den private historie med noget alment. Man genkender og genkendes, når man læser Blendstrup. Det passer godt ind i festivalens tema i 2017, hvor vi har ladet os inspirere af ’Historiens År’ og blandt andet vil udforske, hvordan vores egne livsfortællinger kan være essentielle i en historisk sammenhæng, og hvordan vi gennem kunsten og ordet kan videreformidle vores historie til kommende generationer. Din fortælling er vores historie.

Samtidig holder vi fernisering for en udstilling af poetiske plakater fra Poesiplakater.dk. De præsenterer det bedste fra dansk litteraturs skatkammer på originalt designede plakater - poesi for folket i smukt design. Mødet med poesien – både den mundtlige og den skriftlige – kan ændre dit liv, så kom forbi og bliv inspireret til Spoken Word Festival.

dinfortælling voreshistorie

Arrangør: Spoken Word Festival

Alle tider er vejledende.