Værdiord

Værdiordene er omdrejningspunktet i festivalens indhold.

Værdierne i H.C. Andersens univers

Fem værdiord danner rammen om indholdet på H.C. Andersen Festivals

H.C. Andersen er verdensberømt for sit forfatterskab og han læses, forstås og bruges på tværs af grænser – både dem, der fastsættes geografisk og etnisk og dem, der defineres af alder og uddannelsesmæssig baggrund. Med sine eventyr, rejseskildringer, romaner, papirkunst og digte kommunikerede Andersen de værdier, han anså som vigtige i sin samtid. De temaer, som er til stede i hans eventyr, er temaer og problemstillinger, som også vi moderne mennesker i høj grad står med og overfor.
Forskere ved H.C. Andersen Centret, Syddansk Universitet, har skabt fem værdiord, der fungerer som omdrejningspunkt for festivalens indhold. Indenfor rammerne af H.C. Andersens univers er der plads til både fantasi, tradition og nytænkning på H.C. Andersen Festivals:

Det grænseoverskridende

Mangfoldighed på tværs af grænser

H.C. Andersen var i bogstavelig forstand grænseoverskridende. Han rejste i udlandet i mere end 10 år af sit liv, ligesom han rejste rundt mellem steder i Danmark. De fleste af hans eventyr har bevægelse og rejse som temaer.

Men H.C. Andersen er også grænseoverskridende i overført betydning. Hans eventyr har krydset et utal af landegrænser, fordi de rummer værdier, pointer og karakterer, der appellerer til mennesker på tværs af nationaliteter og kulturelle værdisæt. H.C. Andersen giver stærke argumenter for ytringsfrihed og -lighed: Alt og alle har retten til at tale, og magten er ofte hos dem, der ikke har den på papiret.

Eksempler i eventyrene:
Eventyr med bevægelse og rejse som temaer: Den Lille Havfrue, De Vilde Svaner, Den Standhaftige Tinsoldat, Den Flyvende Kuffert og Rejsekammeraten.
Eventyr hvor ”de andre” får retten til at tale: Kejserens nye Klæder, Den Lille Pige med Svovlstikkerne og Hjertesorg.

Mønsterbruddet

Muligheder for alle

H.C. Andersen foretog et mønsterbrud, en lang rejse fra socialt vanskelige kår mod anerkendelse og ære. Han var samtidig et levende eksempel på, at rollen som mønsterbryder altid er fyldt med smerte og ubehag. Store dele af hans forfatterskab reflekterer troen på, at alle har muligheder, men at opstigning også gør ondt, for man skal slås for at genkende sig selv og holde fast i sig selv undervejs. For Andersen som for mange andre mønsterbrydere i verden resulterede bruddet i en livslang stræben efter den anerkendelse, som han nok fik "udvendigt", men i virkeligheden aldrig helt følte i sig selv.

Eksempler i eventyrene:
Den Grimme Ælling, Den Lille Havfrue, Snedronningen og Dryaden.

Tingenes og teknologiens magi

Alt er muligt

Det er en fantastisk verden, der åbner sig i og med H.C. Andersens historier: Alt er muligt, hvis man bare kan forestille sig det. Det gælder både menneskers og tings evner. I H.C. Andersens eventyr var der ikke nogen eller noget, der som udgangspunkt havde stærkere eller vigtigere stemmer end andre og andet: Han var dybt fascineret af materialitetens, naturvidenskabens og teknologiens muligheder og begrænsninger. Han elskede dampkraften og elektromagnetismen, men frygtede samtidig de forandringer, det medførte. Han ville have elsket droner og robotter og samtidig frygtet deres betydning. Teknologi og teknologiske muligheder tillægges eksempelvis magiske dimensioner i de såkaldte tingseventyr, hvor der gives stemmer til det, der ellers ikke kan tale - eller aldrig bliver hørt.

Eksempler i eventyrene:
Tingseventyr: Kjærestefolkene, Stoppenålen, Flipperne, Hyrdinden og Skorsteensfeieren, Den standhaftige Tinsoldat og To Jomfruer.
Eventyr der viser Andersens fascination af teknologi og videnskab: Søslangen, Om Årtusinder, Lykkens Kalosker og Dryaden.

Fællesskabets flertydighed

Ingen er nok i sig selv

H.C. Andersen søgte hele sit liv efter noget at identificere sig med. Denne søgen foretog han i en kompliceret blanding af narcissisme og mindreværd, der reflekteres side om side i hans forfatterskab. Selviscenesættelse og tvivl på egne evner hører sammen i moderne mennesker og viser fællesskabets flertydighed: fællesskabet sætter på den ene side begrænsninger og er på den anden side nødvendig for ethvert menneske; ensomhed opstår udenfor, men netop derfor også på grund af og i fællesskabet. Mange af H.C. Andersens eventyr rummer budskabet om, at man må have udsigt og øje for fællesskabet for at have indsigt: At man altid både kan og skal se det store i det små – og i de små, for ingen og intet er nok i sig selv.

H.C. Andersen var bevidst om, at heller ikke han var nok i sig selv. Han følte meget for mange mennesker - men hans følelser blev aldrig rigtig gengældt. Andersen erkendte flere gange, at kærligheden er uløseligt forbundet med ambivalens.

Eksempler i eventyrene:
Grantræet, Snemanden, De Røde Sko og Lykkens Kalosker.

Det magtfulde sprog

Kulturel og sproglig bevidsthed

H.C. Andersen er både håndgribelig og uhåndgribelig dansk kulturarv. Hans sproglige udfoldelser tilfører ham endda også betydning som kulturelt ikon, når vendinger og metaforer bruges i hverdagssproget, og når noget omtales som "H.C. Andersen-agtigt". En fjer bliver til fem høns, kejseren har jo ikke noget på, og prinsessens bejlere, de duede ikke, væk! I eventyrene er intet som det umiddelbart tager sig ud: alt har altid flere lag og alt kunne altid være anderledes. For Andersen selv gjaldt det både fædrelandskærlighed, opfattelsen af lokale rødder og globale strømninger, elitens magt og fastgroede traditioner. Eventyrene rummer store følelser og en kostelig ironi, og netop ironien brugte han som redskab til samfundskritik og til at pille tomme traditioner ned - begge ærinder, som han også bruges til i dag.

Eksempler i eventyrene:
Det er Ganske Vist, Fyrtøjet, Kejserens nye Klæder og Klods Hans.