Nyt og forbedret online program

H.C. Andersen Festivals 2018 nærmer sig med hastige skridt, og vi glæder os helt vildt til at vise dig alt vores hårde arbejde, når festivalen løber af stablen i uge 34.

26. Juli 2018

Men indtil da kan du tage et kig på vores nye og forbedrede onlineprogram, som gør det nemt og hurtigt for dig at danne overblik over festivalens mere end 500 oplevelser og planlægge, hvilke eventyrlige aktiviteter du vil berige dig selv og din familie med. Vi har siden sidste år lavet et helt nyt tiltag og forbedret nogle af de gamle programfeatures, som har gjort 2018’s onlineprogram til det bedste nogensinde.

Få et tematiseret overblik

Som noget nyt i år kan du søge efter oplevelser baseret på bestemte temaer. Hvis du elsker musik, kan du for eksempel få et overblik over alle festivalens musikoplevelser, eller du kan søge efter berigende ordoplevelser under temaet ”Fortælling og foredrag”.

Se det fulde dagsprogram

Hvis du kun har planer om at besøge H.C. Andersen Festivals i en enkelt dag, så har du muligheden for at se programmet for de enkelte dage på festivalen. På den måde kan du nemt planlægge din dag.

Lav dit helt eget program

Sidst men ikke mindst kan du lave dit helt eget festivalprogram, printe det ud og tage det med ud i Odenses gader og stræder i festivalugen. Så bliver det ikke meget nemmere! Du kan tilføje et event til dit private program ved at klikke på den lille stjerne i det hvide informationsfelt.

 

Nyt program

Du kan finde alle vores mere end 500 programpunkter her.