Festlige musikoplevelser i Kongens Have

Under dette års H.C. Andersen Festivals venter der en række af fede musikalske oplevelser i Kongens Have. Her danner Kongens Have både rammerne om Gadefest Tour, fredagskoncert og VI ELSKER HEROES.

Gadefest Tour
Oplev et imponerende lineup af populære artister, når Gadefest Tours husorkester, TooManyLeftHands & Friends igen i år lægger et besøg forbi Odense centrum for at give koncert til en masse festglade gæster.

Når Gadefest Tour kommer til Odense torsdag d. 24. august, er der i år mulighed for opleve bl.a. Kidd, Jamilian, ICEKIID, Wafande og Djämes Braun, som tilsammen vil skabe et unikt show i Kongens Have med masser af festlig musik og højt humør.

Læs mere og køb din billet her

Fredagskoncert i popmusikkens tegn
Glæd dig til at nogle af landets stærkeste popnavne indtager Kongens Have og inviterer til popfest under åben himmel. Her er der i den grad linet op til en aften i festens tegn, når gode gamle kendinge møder nye hits under dette års H.C. Andersen Festivals.

Så tag vennerne under armen og vær med, når de tre popnavne indtager scenen i Kongens Have og fyrer op for en vaskeægte fredagsfest.

Læs mere og køb din billet her.

VI ELSKER vender tilbage
Giv den gas til nostalgiske poptoner, når de absolut fedeste danske og internationale artister fra 90’erne og 00’erne lægger op til et brag af en fest lørdag i Kongens Have.

Lørdag d. 26. august er VI ELSKER HEROES klar til at skabe en oplevelse, du ikke vil hjem fra, fyldt med kærlighed til alle vores idoler fra ungdommen og til hinanden.

Læs mere og køb din billet her