Den eventyrlige Aafart har siden 1882 sejlet på Odense Å med både børn, unge, voksne og ældre. Den hyggelige tur mellem Munke Mose og Fruens Bøge kræver intet andet af dig end afslapning, hvor du kan nyde naturen og de forskellige milepæle, som turen byder på. Odense Aafart er også mere end blot en sejltur, idet der ofte afholdes arrangementer på turen. Oplevelserne er mange, så det gælder bare om at finde dem, som passer dig.