Alt kan ske i Odenses gader og stræder. Uanset hvor du bevæger dig rundt i hjertet af Odense, vil du kunne opleve en stemning som er unik blandt storbyer. Grønne oaser og arealer, åer, brostensbelagte gader og latinerkvarter er kun noget af det, som du vil støde på i din færden i Odense centrums gader og stræder. Under uge 34 bliver byen omdannet til et pulserende eventyr med spændende og uforudsigelige oplevelser i byrummet.