Ironi er en form for våben

Ironi er et godt redskab til at vise, at det der virker vigtigt, måske ikke er det alligevel. Og dét mestrer H. C. Andersen. Han benytter ironi i mange af sine eventyr ved hjælp af kontraster og modsætningsforhold, som er med til at tydeliggøre tingene.

18. August 2017

(Denne artikel er oprindeligt blevet bragt i Ugeavisen Odense d. 16/8)

Tekst og foto af Christel Bæksted

Der findes mange former for ironi, og H. C. Andersen bruger også flere slags. Men mange af hans eventyr rummer en bestemt form for ironi, som direktør for Odense Teater, Jens August Wille er fascineret af. For den kan noget helt særligt:

- Ironi kan være en god måde at vise, hvad der virkelig er forkert – ved at vende ting på hovedet. Og pege fingre af nogen, som tror, de er noget, og som skal have hevet bukserne lidt ned. Ligesom i eventyret 'Kejserens nye klæder'. På den måde er det et godt redskab til at vise, at dét der er så vigtigt, måske ikke er det alligevel, fortæller han.

Både godt og dårligt

Jens August Wille har beskæftiget sig meget med H. C. Andersen. Eksempelvis i forbindelse med fejringen af H. C. Andersens 200-års fødselsdag, hvor han lavede over 200 rejsepostkort på Danmarks Radio ud fra forfatterens dagbøger.

Jens Augusts fascination bunder i forfatterens evne til at bruge ironi på en raffineret måde. For ironi er et form for våben, som både kan bruges mere eller mindre smagfuldt.

Teaterdirektøren henviser til ironi, der bruges til at mobbe med og moderne ironi, som kan have en dobbeltbetydning, hvor man ikke kan finde ud af, hvad folk egentlig mener. Disse former for ironi, bryder han sig ikke om:

- Når folk dækker sig ind ved eksempelvis at sige, ”nej, en pæn trøje du har på”, så kan man ikke finde ud af, om de mener det. Det er en form for dobbeltironi. Men enten mener du det, eller også gør du ikke – vis hvem du er, siger han og forsætter:

- Dén form gør ikke verden til et bedre sted. Det er bare noget, man bruger til at beskytte sig selv med - ved at gøre andre til grin. Så ironi kan bruges både godt og dårligt. Hvis det gør os klogere på, hvordan vi er som menneske, og det kan give noget, så er det godt. Men hvis det bare bruges som et våben til at gøre grin med, så er det ikke særligt sjovt.

Troldsplint i øjet

H. C. Andersens eventyr 'Kejserens nye klæder' er et godt eksempel på raffineret brug af ironi. I eventyret synes Kejseren, at Nattergalen er meget autentisk:

- Dér sætter man finger på, at mennesket drømmer om det autentiske. Og kan lade sig forføre af noget falsk. Det er jo ikke sjovt som sådan, men den viser tydeligt frem, at vi alle sammen har noget længsel. Og på en måde er det jo en varm form for ironi - der er ikke noget ondsindet i den, fortæller Jens August Wille.

Et andet eksempel på raffineret brug af ironi er i eventyret 'Klods-Hans'. Det ironiske ligger i, at ham der kan få prinsessen, er ham der kan få hende til at le:

- Det er da en mærkelig ironi, at det er dét, der skal til. Det er det omvendte af, hvad man tror - en slags overraskelse. Det er en måde at bruge kontraster på, som jeg synes er fascinerende. På den måde skaber han sit eget fortælleunivers. Og på den måde er han anderledes.

Jens August Wille nævner folkeeventyrene til sammenligning, som i sin skabelon kan minde meget om H. C. Andersens eventyr med en såkaldt tumpe, der alligevel regner den ud. Men folkeeventyrene har ikke den specielle ironi, og H. C. Andersen tilfører derfor noget ekstra. Dog kan Jens August Wille også blive træt af forfatteren:

- Han kan også være lidt sukkersød en gang imellem. Og så synes jeg ikke, at han er så sjov. Andersens ironi er bedst, når der er noget tragisk og sørgmuntert over den. Når han har noget grusomt eller noget troldsplint i øjet, så er det interessant.


Fakta: Syv værdiord & kulturpersonligheder

  • H. C. Andersen Festivals har udvalgt syv værdiord, som er gennemgående for hele festivalen. Ordene er udvalgt som kendetegn for de temaer og problemstillinger som H. C. Andersens eventyr og forfatterskab hovedsageligt kredser omkring. Emner, som det moderne menneske i høj grad kan finde inspiration i. Derudover kendetegner værdiordene H. C. Andersen som person.
  • De syv værdiord er: Mønsterbryderen, Den rastløse og rejsende, Tingenes Magi, Fantasi og evnen til at forudse det uventede, At søge identitet, Anerkendelsestemaet samt Ironiens mesterskab og oplevelsen.
  • Syv kulturpersonligheder forholder sig hver især til ét af værdiordene i uge 28-34. De fortæller, hvorfor de mener, at temaet og H. C. Andersen er vedkommende i det moderne samfund – og hvordan de selv finder inspiration i hans værker.
  • Denne uge forholder direktøren for Odense Teater, Jens August Wille sig til værdiordet 'Ironiens mesterskab og oplevelsen'.
  • Arrangementer under H.C. Andersen Festivals med værdiordet 'Ironiens mesterskab og oplevelsen': Helt kinesisk, Hønsehuset, m.fl.


Foto: ”Ironi kan udvide vores forståelse for verden, og hvad der er op og ned på den”, fortæller Jens August Wille. Han er meget fascineret af H. C. Andersens måde at bruge ironi på gennem kontraster og modsætningsforhold.

Foto: Jens August Wille sammenligner H. C. Andersens raffinererede brug af ironi med Mozarts opera 'Don Juan'. Operaen rummer også en stærk ironi i en af karakterernes betingelsesløse, men ugengældte, kærlighed.