”H.C. Andersen er så dansk, som det kan blive"

For restaurantkæden McDonald’s var der ingen tvivl om at støtte H.C Andersen Festivals.

1. April 2019

- Vi er et amerikansk brand, men med danske ejere som driver restauranterne i Danmark. Vi vil og mener det er vigtigt at støtte op lokalt og om byens arrangementer, siger Jeppe Seerup, ejer af Odenses 5 McDonald’s restauranter.

McDonald’s hjælper gerne lokalsamfundet, og er ikke blege for at give noget tilbage til det lokalsamfund, som de er en del af. For selvom McDonald’s er et amerikansk brand, er det vigtigt at deres gæster fornemmer et dansk præg i de danske McDonald’s restauranter.

- Vi er rigtig glade for at være med til at støtte, og det er vi, fordi det er så odenseansk. H.C. Andersen er så dansk, som det overhovedet kan blive, samtidig med at alle kan være med. Det er et brand som vi rigtigt gerne vil læne os op ad, siger Jeppe Seerup, McDonald’s restauratør.

McDonald’s kan mærke at festivalen er med til at præge Odenses udvikling, og at det giver en positiv tiltrækning til byen.

- Vi kan sagtens se at vi sælger mere inde i McDonald’s Kongensgade i uge 34, siger Jeppe og fortsætter:
- At Odense bliver populær, og der kommer flere og flere mennesker til, det synes jeg, i den grad er en god idé. Det kan jeg kun bakke op om.

Styrken ligger ved de unge

McDonald’s har stor fokus på deres medarbejdere. De er en virksomhed, som tager et stort ansvar for at udvikle, motivere og uddanne deres medarbejdere, og har et hav af mulighe-der at tilbyde.

- Vi er stolte over at se vores unge mennesker udvikle sig og uddanne sig til dygtige medarbejdere, trænere og ledere. I H.C. Andersens ånd udvikles hvert år mange ”ællinger” til svaner.

- Vi har mange unge ledere, og det er det, der er så fantastisk ved McDonald’s, som vi også bliver rost for. Unge mennesker får virkelig lov til at få et ansvar under ordnede forhold og god overenskomst, tilføjer Jeppe.

- Der er flere og flere der tager en uddannelse igennem McDonald’s og der er ikke ret mange steder unge ledere på 22-23 år, får muligheden for at have et ansvar for 15-20 medarbejdere ad gangen, og det er vores helt store styrke, at vores unge mennesker gerne vil det, griber mulighederne og folder vingerne ud.

H.C Andersen Festivals tager også stor del i ansvaret om at uddanne unge mennesker. De samarbejder tæt med forskellige uddannelsesinstitutioner og tilbyder hvert år praktikforløb for studerende indenfor forskellige områder. Som H.C. Andersen så fint sagde:

”man skal altid se det store i det små – og i de små, for ingen og intet er nok i sig selv.”

Det er noget både H.C. Andersen Festivals og McDonald’s læner sig op ad.

McDonald’s deler festivalens værdier

Ifølge Jeppe er der et klart værdimatch omkring mangfoldighed mellem den verdenskendte fastfoodkæde og H.C. Andersen Festivals.

- Vi er for børnene, der vil have en varieret kost. Vi er til de unge mennesker, som kommer forbi og får en cheeseburger. Vi er for forretningsmanden, der skal have en kop kaffe med på vejen. Vi er for familien en fredag aften. Vi er for alle, siger Jeppe Seerup og tilføjer:

- Det er det samme billede, jeg har af H.C. Andersen Festivals. Det er noget vi alle kan være med til, alle kan relatere til, og alle ved hvem H.C. Andersen er uanset om du kommer fra Kina eller USA.

Mangfoldighed er også en vigtig ressource for McDonald’s som arbejdsplads:

- Vores daglige motto er: ”None of us, is as good as all of us”

- Vi er rigtigt glade for, at vi har så mange forskellige medarbejdere, der kan mødes, arbejde sammen og få det til at fungere. Vi skal have plads til alle, som vil det, fortæller Jeppe Seerup.

Han vil gerne have at udviklingen for festivalen fortsætter, og afslutter med at rose festivalen.

- De gør det RIGTIG godt, og skal bare fortsætte det gode arbejde.