Frivillig funktionsleder

Som frivillig funktionsleder får du ansvaret for et team tilknyttet en bestemt arrangement eller arbejdsområde.

Dit ansvar som frivillig funktionsleder

Som funktionsleder er din primære rolle at agere bindeled mellem frivilligkoordinatoren og de frivillige. Der er over 150 frivillige på festivalen fordelt på forskellige vagter og forskellige teams, og her er du en vigtig brik. Som funktionsleder er du den første og faste kontaktperson på dit område- Du er den som de frivillige kontakter, hvis der er spørgsmål til opgaven omfang, og det er altså din opgave, at vide hvad opgaven går ud på. Vi har erfaret at det kan være en rigtig god idé selv at være med på nogle af de første opgaver, så du ved hvordan den løses og hvordan de frivillige fungerer.

Du kan forvente følgende som funktionsleder:

  • Leder for dit eget område.
  • Koordinering af de daglige aktiviteter herunder manglende mandskab og for meget mandskab.
  • Introducere og briefe frivillige til opgaverne.
  • Kommunikation med aktivitetsledelsen.
  • Frivilligpleje.
  • Afrapportering til frivilligkoordinatoren.
  • Dobbelttjekke med den ansvarlige på hver aktivitet at de også skal bruge det antal frivillige der er bestilt - derved kan vi være proaktive ift. vagter.

Er du interesseret i at blive funktionsleder, så kontakt os på frivillig@hcafestivals.dk. Du må gerne sende en kort introduktion af dig selv, din motivation for at blive funktionsleder samt erfaring. Som udgangspunkt vil praktikanter af festivalen varetage en stor del af funktionslederrollerne.