Eventyrlige oplevelser for voksne

H.C. Andersen Festivals byder på adskillige spændende kulturoplevelser for voksne med hang til fordybelse, indsigt, gode fortællinger og skøn musik. Vi giver dig et overblik over dem her.

26. Juli 2018

Nattergalen

Onsdag d. 22. august-fredag d. 24. august. Alle dage kl. 19.30

Kom og oplev H.C. Andersens eventyr Nattergalen fortolket i en fantastisk fortællingskoncert, hvor musik og historiefortælling går op i en højere enhed. Skuespiller Ghita Nørby tager publikum i hånden som fortæller og leder dem gennem eventyret med indlevelse, engagement og stor sikkerhed. Michala Petris blokfløjte ligger stemme til nattergalen, og DR VokalEnsemblet synger fortællinger i otte tableuer.

Læs mere her.

Vores H.C. Andersen

Mandag d. 20. august kl. 20.00 og fredag d. 24. august kl. 20.00

Tag med fortællerne Jens Peter Madsen og Carl Erik Lundgaard på en personlig opdagelsesrejse i H.C. Andersens omfangsrige værk af eventyr, sange og personlige historier. Ligesom de fleste danskere er de to fortællere vokset op med den store digters eventyrlige verden, men for dem fik mødet med H.C. Andersens univers en afgørende betydning. I forestillingen Vores H.C. Andersen deler fortællerne ud af fantasifulde erindringer og genfortællinger af de sange og eventyr, som H.C. Andersen skrev, og som har sat sig varige spor i fortællernes eget liv.

Læs mere her.

Eventyrlige foredrag

Tirsdag d. 21. august til torsdag d. 23. august. Alle dage kl. 16.00

Bliv klogere på H.C. Andersens eventyr sammen med den professionelle fortæller Kari Brinch og forskere fra H.C. Andersen Centret på Syddansk Universitet. Sammen tilrettelægger de eventyrlige værksteder, hvor de på underholdende vis fortolker og dissekerer H.C. Andersens eventyr. Alle kan være med.
Tirsdag fortolkes Den Grimme Ælling af forsker Johs. Nørregaard Frandsen. 
Onsdag kan du høre mere om Svinedrengen sammen med forsker Jacob Bøggild. 
Torsdag er det Ole Lukøje, der bliver behandlet af forsker Jacob Bøggild.

Læs mere her.

Skår

Torsdag d. 23. august-lørdag d. 25. august. Alle dage kl. 21.00

Har du mod på en oplevelse ud over det sædvanlige? Så tag med til performance, installation og happening i haven bag H.C. Andersens Barndomshjem i tusmørke. Kunstneren Louise Alenius udforsker sprækker i tiden og besøger de sarteste steder i H.C. Andersens eventyr i et kunstværk skabt særligt til Barndomshjemmets haverum.

Læs mere her.

The Baronets

Fredag d. 24. august kl. 19.00

Fredag har du chancen for at høre det legendariske fynske band The Baronets. Bandet, der blev dannet i 1964 i Aarup, spiller god 60’er rock, og de var et af de få provinsgrupper i sin samtid, som fik kommerciel succes. The Baronets nåede at udgive fem singler og medvirke på flere opsamlingsplader, inden de gik hver til sit under indspilningerne af deres første album, og siden har de været gendannet af flere omgange.

Læs mere her.

Stjernestund med Johan Reuter

Lørdag d. 25. august kl. 20.00

Hør den verdensberømte solist Johan Reuter og pianist Jan Philip Schultze fremføre Schumanns Opus 40, som er komponeret over H.C. Andersens digte. Johan Reuter er ansat på det Kongelige Teater som solist, men hans baryton er efterspurgt på den internationale musikscene. Han har bl.a. sunget på Metropolitan Opera i New York, Covent Garden i London og Deutsche Oper i Berlin.

Læs mere her.

Lyder arrangementerne spændende? Så tilføj dem til dit personlige program ved at trykke på stjernen i øverste højre hjørne af infoboksen på arrangementernes billeder.