Double Happiness - udstilling

Hip-hop møder H.C. Andersen, papirklip og kinesisk livsfilosofi i urban festivaludstilling.

Double Happiness - udstilling

Jernbanegade 13

Jernbanegade 13, 5000 Odense C

26/8, 09:00-15:00

Billet: Gratis

Rejs gennem lys, mørke og størrelsesforhold i en ægte H.C. Andersen-hip-hop-hybrid af papirklip, street-art, dans, musik og kinesisk livsfilosofi.
Udstillingen udsætter papirklippet for electric boogie, tutting dance, musik, film og fotokunst og inviterer indenfor til både fordybelse og leg.

Double Happiness er et kinesisk kalligrafisk symbol, der betyder dobbelt glæde. Det bruges både til at beskrive den kinesiske karakter og i forbindelse med bryllup. Double Happiness er noget, man ønsker hinanden i Kina, og til kinesisk Nytår klipper man tegnet i papir efter gammel kinesisk papirklip-tradition og hænger dem op alle vegne som et fælles ønske om gensidig lykke i det kommende år.

I udstillingen kan du selv gribe saksen eller lytte til musik af en fantastisk række af danske sangerinder – fra Annisette, Karen Mukupa, Lucy Love og Joy Morgan til Jaleesa Johnson, Nina Forsberg, Lumia og Camille Jones. Der er otte stemninger i værket, og dermed otte sange, der alle sammen tager udgangspunkt i H.C. Andersens måde at opleve verden på - nu set gennem blikket hos kunstnere anno 2018.

Udstillingen er skabt af Steen Koerner og Joakim Hjejle, der også stod bag forestillingen Life’s a Fairytale på sidste års festival.

Arrangør: Steen Koerner Studio og H.C. Andersen Festivals
Støttet af: Nordea-fonden, Knud Højgaards Fond, Toyota Fonden

Alle tider er vejledende. Ændringer kan forekomme.