Uddannelsesprojekter

Her finder du informationer om, hvordan du som uddannelsesaktør kan blive en del af H.C. Andersen Festivals.

Frister:

Ansøgningen skal indsendes senest 1. november 2018 for at komme i betragtning til H.C. Andersen Festivals 2019. Du kan forvente svar ultimo december 2018.

Hvem kan søge?

Alle institutioner med en god idé til et projekt, der har sammenhæng med festivalens værdiord og som selv kan være drivkraft i gennemførelsen af projektet.

Hvad kan der søges støtte til?

Der kan søges støtte til alle typer projekter og de tilknyttede udgifter som f.eks. materialer, leje af udstyr og løn til ekstern kreativ hjælp. Der ydes ikke støtte til udgifter til markedsføring, løn til ledere samt lærere og pædagoger. Der ydes som udgangspunkt ikke støtte til transport af elever til/fra byen.

Hvad skal ansøgningen indeholde?

Kontaktoplysninger
Kort projektbeskrivelse (5-10 linjer). I tillæg til den skriftlige præsentation, kan du linke til en kort videopræsentation (maks. 3 minutter), hvis du har lyst.
Uddybende projektbeskrivelse
Budget
Beskrivelse af projektets relation til festivalens værdiord
Tidsplan
Lokationskrav
Målgruppe
Kategori

Det er vigtigt, at du læser dokumentet med beskrivelse af krav og retningslinjer på ansøgningssiden. Ved indsendelse af ansøgning accepterer du disse.

Når du udfylder ansøgningsskemaet, foreslår vi, at du skriver dine besvarelser i f.eks. Word først og derefter kopierer teksten ind i formularen. Bemærk, at kursiv, understregning og fed tekst forsvinder ved kopiering over i formularen.

Krav og forventninger

Ved indsendelse af dit ansøgningsskema vedkender du at have læst og accepteret festivalens "krav og forventninger til projekter i det officielle program 2019".

Læs og download disse her.

Hvordan skriver jeg en god ansøgning?

Helt overordnet bør du tænke på, at din ansøgning skal være overskuelig, fyldestgørende og læservenlig:

Ansøgningen bør ikke være for lang, men den skal forholde sig til de aspekter, der bliver bedt om i rubrikkerne i ansøgningsskemaet.
Undgå at henvise frem og tilbage mellem rubrikkerne, så læseren skal lede efter oplysningerne.
Vær så konkret og præcis som det er muligt.

Hvis du søger om økonomisk støtte fra festivalen, skal du detaljere budgettet med de forskellige poster og udregne det præcise beløb, du ansøger om, i Kr. Angiv tydeligt om det ansøgte beløb er per forestilling eller for det samlede projekt.

Dit projekt skal have sammenhæng med værdiordene i festivalens H.C. Andersen univers. Vi opfordrer dig til på forhånd at læse om værdiordene her på hjemmesiden og i ansøgningen forholder dig klart til de eller det værdiord, som dit projekt hænger sammen med.

Hvordan vurderes ansøgningerne?

Alle ansøgninger om uddannelsesprojekter bedømmes af festivalens uddannelseskomite, der består af erhvervsfolk og fagpersoner inden for uddannelsesområdet. Komiteen vurderer den enkelte ansøgning på baggrund af projektets:

  • Kvalitet
  • Relation til værdiordene i festivalens H.C. Andersen univers
  • Relevans for festivalen
  • Økonomi

Ansøgningsskema

Der er lukket for ansøgninger til festivalen 2019.