Aamanden

Særegen teateroplevelse ved Odense Å søger at genoprette balancen mellem menneske og natur.

Aamanden

Eventyrhaven ved Albani Bro

Under Albanibroen, 5000 Odense C

23/8, 21:00-21:30

Billet : Gratis

I gamle dage sagde man, at når et barn druknede i åen, var det Aamanden, der krævede sin betaling. Betaling for, at åen ikke skulle gå over sine bredder og skabe død og ødelæggelse i byen.

Men i næsten 200 år har ingen lyttet til Aamanden, og der er ingen, der har betalt prisen. Menneskene har troet, at de var stærkere end naturen. Men der tog de fejl!

Naturen er ude af kontrol.
Eller er det menneskene?

Ifølge H.C. Andersen lever Aamanden ved Albani bro i centrum af Odense, og netop her må balancen genoprettes. Her i mørket mellem land og vand: et nyt møde - en ny fremtid?

Gå ikke glip af denne enestående teateroplevelse skabt i et samarbejde mellem nogle af Danmarks dygtigste kunstnere og H.C. Andersens Hus.

Anbefalet alder: Fra 6 år.

Tekst: Ursula Andkjær Olsen
Musik: Ying-Hsueh Chen
Scenograf: Marie Rosendahl Chemnitz

Arrangør: Odense Bys Museer - H.C. Andersens Hus
Støttet af: H.C. Andersen Festivals

Alle tider er vejledende.